AGF-stjerne med opfordring til fans: Vigtigt i guldjagten
Det er nu AGF, der jagter i Superligaen, og her skal klubbens fans hjælpe holdet på vej, forklarer en af klubbens stjerner.

AGF er på guldjagt de kommende uger.
Aarhusianerne ligger a point med FC Midtjylland, der dog fører Superligaen med en markant bedre målscore.
Derfor skal AGF - mens de selv vinder deres tre resterende kampe - håber på et pointtab til Ulvene.
I jagten på et forløsende mesterskab er der særligt én ting, der kan hjælpe AGF-holdet frem, mener Felix Beijmo.
- Der var en fantastisk stemning i søndags i en intens kamp. Det er vigtigt, at vi får en god energi fra et fyldt stadion, der spiller kampen med os - og det gjorde vi mod FC Midtjylland. Det er sådan, vi vil ha’ det her i Aarhus og vi glæder os til at spille foran den kulisse igen - den skal vi sammen få bragt frem igen på søndag, siger Felix Beijmo og fortsætter:
- Alt er på spil i de sidste tre kampe, hvor vi skal bringe den samme intensitet, når vi jagter sammen, siger den svenske AGF-stjerne til klubbens egne kanaler.

Næste opgave for Beijmo og AGF er på et udsolgt Ceres Park Vejlby, hvor Sønderjyske kommer på besøg.
Husk du kan få endnu flere nyheder om AGF og Superligaen i Campos liveblog.
Læs mere her:

AGF
FC Midtjylland












