Så fortjener I ingen medaljer, Brøndby Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Så fortjener I ingen medaljer, Brøndby

Sønderjyske fik revancheret 6-0-nederlaget i Brøndby i stor stil.

Sønderjyske fejrer en scoring mod Brøndby IF.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

For ni dage siden endte det 6-0 til Brøndby.

Sønderjyskes hævntørst viste sig at være helt vanvittig stor, og det fik Steve Coopers tropper i den grad at mærke, da sønderjyderne tog deres første sejr i mesterskabsspillet.

Læs hele Campos Konklusion her.

| 26 apr 2026-16.00
Sønderjyske
t u t t t
- : -
Brøndby IF
u t t v v

Højdepunktet

Sikke en start, Sønderjyske!

Sidst de to mandskaber mødtes blev sønderjyderne kørt over med 6-0 på Brøndby Stadion, så der var i den grad noget at tage revanche på, og det må man i den grad sige, at de lyseblå fik gjort.

Mohamed Cherif fyrede et advarselsskud af efter bare to minutter, og næsten lige efter blev det til 1-0, da Olti Hyseni blev sendt i dybden, før han trak ind til sit venstre ben og tvang Patrick Pentz til en retur, som Brøndby-keeperen sendte lige ud i fødderne på Matthew Hoppe, der gjorde det til 1-0.

Efter 11 minutter blev det også 2-0, da Olti Hyseni selv trykkede af fra distancen, hvorefter Pentz droppede stort og fik fumlet bolden ind over stregen.

Sønderjyderne havde flere gode forsøg, og det kunne også nemt være blevet 3-0, men det lykkedes Brøndby at få sat en prop i - men hold da op for en dukkert inden for de første 11 minutter!

Nedturen

Brøndby råder over en af de bedste målmænd i Superligaen - hvis ikke den bedste.

Derfor må den helt store nedtur også gå til Patrick Pentz' drop i forbindelse med Sønderjyskes 2-0-scoring.

Olti Hyseni trykkede af langt udefra, og selvom forsøget kom med stort kraft, så bør en målmand af østrigerens kaliber kunne afværge den på den eller anden måde, men det blev slet ikke til.

Det kan vise sig at blive en gedigen streg i regningen i forhold til bronze- og europæiske drømme.

Overraskelsen

Brøndby-spillerne falder som fluer!

Kampprogrammet er tætpakket i Superligaen lige nu, da der netop har været kamp i midtugen, hvor Brøndby sent i tillægstiden fik tre point med fra Viborg.

Alligevel kom det som en stor overraskelse, at de blå-gule blev tvunget til hele tre udskiftninger på grund af skader.

Først Ben Godfrey efter 18 minutter, dernæst Jordi Vanlerberghe i pausen og kort inde i anden halvleg måtte Mats Köhler også lade sin plads.

Brøndby har været hårdt spændt for, men tre skader... Av.

Det holder Campo øje med

Der røg bronzemedaljerne, Brøndby.

Brøndby IF kæmper med næb og kløer for at få fat i tredjepladsen og dermed bronzemedaljerne, men det kan man skyde en hvid pil efter - i hvert fald hvis FC Nordsjælland slår Viborg senere søndag aften.

Sker det, kommer Brøndby til at have syv point op til nordsjællænderne, og så ser det løb altså ud til at være kørt med tre kampe tilbage.

Klubben fra Vestegnen mangler at møde FC Nordsjælland og AGF hjemme, mens FC Midtjylland venter ude i de resterende tre kampe i Superligaen.

Du kan se hele Superliga-tabellen ved at klikke her.

Pentz klapper i: Det kan jeg ikke fortælle dig

Mest læste

Notifications

Notifikationer