Pentz klapper i: Det kan jeg ikke fortælle dig
Brøndby-keeperen var ikke meget for at røbe ‘hemmeligheden’.

Efter en svær start på foråret har solens stråler endelig ramt Vestegnen.
Således tog de blå-gule onsdag aften sin anden sejr i træk, da Viborg FF blev nedlagt takket være en sen scoring fra Emmanuel Dennis.
Den scoring kanonerede i samme ombæring Brøndby IF tilbage i medaljesnakken, hvor man forinden FC Nordsjællands møde med AGF blot har tre point op til tredjepladsen.
Det rejste efterfølgende spørgsmålet, hvad klubbens ambitioner nu er.
- Vi må se, hvad vi kan gøre på søndag (mod Sønderjyske, red.). Mit fokus er på søndagens kamp, så det er vigtigt, at vi fortsætter stimen, for vi har stadig nogle mål i denne sæson, så vi kæmper for dem, fortæller Patrick Pentz til Viaplay.
Efterfølgende blev Brøndby-keeperen spurgt ind til, hvad de mål indebærer, men der klappede Pentz i.
- Det kan jeg ikke fortælle dig, det bliver i omklædningsrummet. Jeg ved godt, at du gerne vil vide det, men det er vores personlige mål, og vi gør alt for at opnå dem.

Viaplay-journalisten forsøgte derefter at gætte på både bronze og europæisk deltagelse, hvor svaret lød:
- Det er dig, der siger det. Europa er altid et mål, hvis man spiller for en klub som Brøndby, der hører til i Europa, så er det altid et mål. Mit mål er også at spille i Europa, det er derfor, man spiller for en klub som Brøndby, fortæller Patrick Pentz til Viaplay.
Du kan se hele interviewet med Brøndby-keeperen i videoen over artiklen.
Klubben fra Vestegnen har fire kampe tilbage af Superliga-sæsonen, hvor man mangler at møde Sønderjyske, FC Nordsjælland, AGF og FC Midtjylland.
Du kan læse hele Campos Konklusion på onsdagens sejr mod Viborg FF lige her:
Brøndby IF













