Genfødt AaB’er bremser vild HB Køge-stime
AaB og HB Køge stoppede søndag hinandens flotte sejrsstimer.

Efter lutter sejre i de første fire kampe i nedrykningsspillet måtte både AaB og HB Køge søndag nøjes.
Selvom det var nedrykningsspillets suveræne tophold fra AaB, der gæstede Capelli Sport Stadion i Køge, fik overlevelseseksperterne fra HB Køge nemlig 1-1 og et enkelt point med sig fra opgøret.
Efter veteranen Mike Jensen tidligt i kampen havde givet hjemmeholdet føringen, var det AaB's genfødte englænder, Jubril Adedeji, der udlignede på straffespark.
Det er tredje kamp i streg, englænderen kommer på tavlen for nordjyderne.

Med det ene point lægger HB Køge to points afstand ned til B.93 under nedrykningsstregen i den danske 1. Division.
Med fire sejre i træk før søndagens kamp ser det mere og mere ud til, at HB Køge for tredje sæson i træk kan redde sig ud af en miserabel situation med en stærk slutspurt.
Mike Jensen bringer HB Køge foran 1-0:
AaB
HB Køge












