Conte skyder med skarpt mod Lukaku: Virkelig skuffet
Den belgiske angriber har ikke banket på Antonio Contes dør, og det er noget, som ærgrer den italienske træner.

Det er efterhånden ved at udvikle sig til lidt af en sæbeopera mellem Napoli og Romelu Lukaku.
Da angriberen ikke vendte tilbage til klubben efter den seneste landsholdspause for at pleje en skade i hjemlandet, reagerede klubben prompte ved at udelukke angriberen.
Siden skulle have belgieren have renset luften med klubben, men nu virker det til, at der igen er opstået kold luft.
I hvert fald langer klubbens italienske træner nu ud efter klubbens stjerneangriber.
I kølvandet på klubbens 4-0-sejr over Cremonense fredag aften fortæller italieneren i hvert fald, at han endnu ikke har snakket med Lukaku.
- Nej, jeg har ikke haft mulighed for det endnu.
Desuden fortæller Antonio Conte, at selvom Lukaku altså har været tilbage i Napoli for at rense luften, så han de to endnu ikke snakket sammen. Noget, der virkelig skuffer den italienske succestræner.
- Jeg ved, at en af vores direktører talte med ham, han kom til træningsanlægget, mit kontor lå lige der… men ingen bankede på døren - og det skuffede mig virkelig, fordi jeg ville have forventet en hilsen, en besked eller noget, siger han og fortsætter:

- I sådanne situationer forsøger træneren at forstå alle, men ingen gør sig den ulejlighed at forstå træneren, lyder det fra Antonio Conte ifølge Daily Mirror.
Romelu Lukaku har indtil videre spillet 45 kampe for Napoli med 15 mål til følge.
Sidste år var han med til at gøre Napoli til italienske mestre, da han scorede 14 mål og lagde op til yderligere ti i 36 ligakampe, men i denne sæson er det kun blevet til fem optrædender i ligaen, hvor angriberen altså er kommet på tavlen en enkelt gang.

Napoli
Romelu Lukaku












