Se det vilde selvmål: – Det er elendigt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Se det vilde selvmål: – Det er elendigt

Martin Sjølstad scorede et selvmål, der fik folk på stadion og tv-seere til at tabe næse og mund.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Man troede dårligt sine egne øjne, da Martin Sjølstad meget, meget ufrivilligt bragte Fredericia foran 2-1.

For nordmanden spiller som bekendt for Randers, og derfor var der intet at sige til, at målmand Paul Izzo og flere andre Randers-spillere havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe.

Randers fik spillet færdig og endte med 2-2 i en kamp, der ikke var god den første time men endte med en del gode Randers-chancer.

Og hovedpersonen var alt andet end stolt over det rent ud sagt bizarre selvmål, hvor han ville sende bolden væk fra mål men i stedet lavede et elegant lob af bolden over en dybt overrasket og endnu mere prisgivet australsk holdkammerat i buret.

- Jeg kommer aldrig til at glemme det, konstaterer Martin Sjølstad i et interview med Viaplay.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er elendigt, og det skal ikke ske. Jeg har ikke så længe til at tænke over det, for vi har allerede kamp på søndag, siger nordmanden.

Se hele interviewet med Sjølstad i toppen af artiklen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer