Fester blev Bendtners flugt efter karrierestop – indtil han så sig i spejlet
Nicklas Bendtner flygtede fra virkeligheden, da han indstillede sin karriere, og det kunne ses på fysikken, fortæller han.

I 2020 lagde Nicklas Bendtner fodboldstøvlerne på hylden.
Livet som professionel fodboldspiller sluttede med et halvt år i FC København, hvor den tidligere landsholdsangriber gik fra indhop til startplads for til sidst at være helt ude af løvernes kamptrup.
En svær erkendelse for Bendtner, der søgte trøst i fest og druk.
Sådan blev det ved, indtil han en dag fik et wake up-call. Bendtner kiggede bogstaveligt talt sig selv i spejlet, og det, han så, fik ham til hulke på en måde, han sjældent har gjort før.
Det fortæller han i BTs nye serie 'Sus og Bendtner - Forever?'.
- Det udviklede sig til mere fest og alkohol og total escape fra virkeligheden. Det var enormt hårdt for mig, og det er egentlig ikke noget, jeg rigtig har snakket om i forhold til, hvordan jeg havde det.

- Jeg var blevet buttet, og jeg så nogle billeder af mig selv. Jeg så usoigneret og klam ud.
- Der skulle rigtig, rigtig meget til, forskellige mennesker ind over, før jeg fandt mig selv igen, fortæller Nicklas Bendtner.
Siden har Bendtner tager en træneruddannelse samt ageret fodboldekspert på TV2.
Siden har den tidligere Arsenal-angriber fortalt, at han også har haft mulighed for at blive en del af FC København som træner. Læs mere om det her.
For nylig sagde en anden dansk profil farvel til livet som fodboldspiller. Læs mere herunder:

Arsenal
FC København












