Brugte Brøndby-veteran beskidte tricks? “Det var da lidt specielt” Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Brugte Brøndby-veteran beskidte tricks? “Det var da lidt specielt”

Viborgs Jeppe Grønning kan godt grine af, at Daniel Wass tog et beskidt kneb i brug i klubbernes opgør onsdag aften.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Brøndby fik kriget en vigtig udebanesejr i hus, da vestegnsklubben slog Viborg med 1-0.

Sejren kom i hus på et sent mål af Emmanuel Dennis, men inden sejrsmålet faldt var der godt med fight i begge felter.

Særligt én situation har efter kampen været genstand for debat.

Se episoden øverst i artiklen.

Jeppe Grønning og Daniel Wass var i en nærkamp i feltet, hvor Brøndby-veteranen ganske tydeligt tager fat i Viborg-veteranens arm og slynger den mod sig selv - i et forsøg på at få dommeren til at sende Grønning af banen.

Det lykkedes ikke, og efter kampen kunne Jeppe Grønning godt grine af situationen.

- Vi har egentlig et godt forhold, men som man kan se på klippet, så prøver han at få mig vist ud med at smække min arm op i ham.

- Det kan vi godt grine af nu, men det var da lidt specielt, siger Viborg-kaptajnen til Bold.

Grønning vil lade det være op til folk at bedømme, hvorvidt Wass' aktion var usportslig.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Faktum er dog, at Brøndby med sejren over Viborg overhaler dem i tabellen.

Vestegnsklubben er nu nummer fire med 41 point, mens Viborg er nummer fem mod 40 point.

Læs mere her:

Farvel til Brøndby? Klaiber kædet sammen med hollandsk skifte

Mest læste

Notifications

Notifikationer