LIVE: FCK-profil træner med igen – Svensson med status
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

"En kæmpe skandale" - total kaos inden VM-finalen
“En kæmpe skandale”.
Sådan skriver det store spanske medie Marca forud for søndagens VM-finale mellem Spanien og Argentina.
Mediet er langt fra det eneste af slagsen, der lige nu beretter om kaos forud for braget.
Årsagen er blandt andet den øgede sikkerhed i forbindelse med alle de kendisser, politikere og royale, der har i sinde at overvære opgøret, herunder Donald Trump og den spanske kongefamilie.
Med et kæmpe opbud af mediefolk, sikkerhedsfolk, performere til pauseshowet og alverdens andet har folk stået i kø i timevis for at komme ind på New Jersey’s Metlife Stadium.
Det skulle have medført mundhuggeri og mindre bataljer i menneskemængden, især når folk begyndte at snyde foran i køen til indgangen. Marca peger på, at FIFA ganske enkelt har for få scannere og for få ansatte til at lukke folk ind.
Tilstedeværelsen af særligt den amerikanske præsident har medført øgede krav til sikkerhed, eksempelvis har Secret Service ville tjekke de forskellige pressefolks udstyr én efter én.
Hvis ellers ikke kaosset ender med at udskyde kampen, fløjtes den planmæssigt i gang klokken 21.00 dansk tid.














