LIVE: Frankrig synker til bunds: Genialt Spanien!
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Hallo! Sover I, Frankrig?
Det ser ikke godt ud for Frankrig efter første halvleg i Dallas, hvor Spanien fører efter et straffesparksmål midtvejs i de første 45 minutter.
– Især indtil målet virkede det til, at franskmændene sov eller som minimum slet ikke var kommet i gang, lyder vurderingen i pausen fra Campos chefredaktør Troels Bager Thøgersen.
– De lavede fejl på fejl, sløsede, var lige ved at miste den i farlige positioner, og så gik det galt, da Lucas Digne på ægte NFL-manér puntede til Lamine Yamals hofte i stedet for en bold, der for længst var væk.
– Det så helt skørt ud og var en voldsomt stor fejl af en så dygtig spiller på så stor en scene. Frankrig er kommet mere med siden scoringen, men det er slet ikke det overlegne Frankrig, vi har set være i kontrol stort set hver minut ved det her VM.
– Spanien kan stadig komme i stormvejr i anden halvleg, men deres pres og deres evne til at dæmme op for Frankrig og forsvare kollektivt giver tydelige problemer for Deschamps’ spillere, der slet ikke slipper fri som i deres første seks kampe ved VM.
Næste semifinale spilles i morgen aften i Atlanta mellem Argentina og England.

Spanien
Frankrig












