DBU-formand: FIFA vil ikke svare på spørgsmål
DBU’s formand, Jesper Møller, kritiserer FIFA i et længere opslag på LinkedIn.

I et længere opslag på DBU's LinkedIn skrevet af formand Jesper Møller, står det klart, at formanden fortsat ikke har tillid til FIFA nuværende ledelse.
Formanden deltog i onsdags i et møde i FIFA's Legal Comittee, hvor det stærkt kritiserede forslag om FIFA Forward Enterprise ikke var på dagsordenen.
I opslaget skriver Jesper Møller, at det undrer ham, at der ikke blev drøftet FIFA Forward Enterprise, da det netop er den komité, som skal konsulteres i juridiske spørgsmål vedrørende FIFA.
- Jeg benyttede naturligvis mødet til at stille en række kritiske spørgsmål om processen, som jeg fortsat mener har været dybt kritisabel, skriver Jesper Møller i opslaget.
Det var imidlertid ikke muligt for DBU-formanden at få svar på hans spørgsmål.

- Det var desværre helt umuligt at få svar på spørgsmålene, idet man ønsker at afvente drøftelse på det kommende Council møde i oktober.
- Det havde ellers været en god anledning for FIFA's ledelse til at forklare sig, men vi bliver ved med at presse på, og jeg er sikker på, at vi nok skal komme til bunds i denne helt uacceptable sag.
Afsluttende skriver han, at mødet bekræftede, at FIFA ikke kan genopbygge sin troværdighed under den nuværende ledelse.
- Tiden er kommet til et præsidentskifte i FIFA, og jeg vil fortsætte arbejdet i tæt dialog med mine europæiske kolleger med at finde en kandidat, der kan samles et flertal omkring.
Han runder opslaget af med at skrive, at der ikke er nogen tillid til Gianni Infantino og ledelsen i FIFA.
Jesper Møller har tidligere talt om at vælte Infantino, hvor han endda kom med en plan:















