Brøndby-boss bakker op om neutralt finalestadion Foto: Brøndby IF

Brøndby-boss bakker op om neutralt finalestadion

Det blev fredag besluttet i Divisionsforeningen, at pokalfinalen fremover skal spilles på en neutral grund for begge hold.

Søren Kristensen præsenteres i Brøndby IF.
Foto: Brøndby IF

Divisionsforeningen og DBU har vedtaget, at pokalfinalen skal afvikles på et neutralt stadion.

Den ændring har flere været ude at kritisere. Både en spiller og en direktør fra FC København har meldt sig uenige i beslutningen.

De nye Brøndby-direktør Søren Kristensen melder dog klart ud, at han støtter ændringen. Det siger han i Viaplay-programmet 'Superligaens Topchefer'.

- Både sportsligt og økonomisk kan det ikke være rigtigt, at der en klub, der har en fordel frem for andre.

Søren Kristensen præsenteres i Brøndby IF.
Foto: Brøndby IF

- Så jeg synes, det er rigtigt, at vi skal kigge på, hvor man neutralt kan afholde en pokalfinale, således at der også tilfalder nogle penge til dem, der afholder det.

Han er med på, at det kan blive nogle længere ture for både jyske og sjællandske hold, når der skal findes et neutralt stadion, men han synes heller ikke, det er i orden, at ét hold kan spille finalen på hjemmebane.

- Kan der være nogle uheldige situationer, at to sjællandske hold skal spille i Jylland eller omvendt? Ja, det kan der godt.

- Men i min optik kan det ikke være rigtigt, at én klub får en fordel og eventuelt sportsligt, hvis man er så dygtig, at man kvalificerer sig, siger direktøren i programmet.

Søren Kristensen tiltrådte stillingen som administrerende direktør i Brøndby IF den 1. september i år.

FC Københavns forsvarsprofil er på ingen måde enig med Brøndby-direktøren:

Utilfreds Beijmo: Finalen skal spilles i Parken

Mest læste

Notifications

Notifikationer