LIVE: Tidligere Superliga-profil svigter i tysk triumf Foto: John E Sokolowski/REUTERS

LIVE: Tidligere Superliga-profil svigter i tysk triumf

Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Deniz Undav i aktion for Tyskland mod Elfenbenskysten ved VM den 20. juni 2026.
Foto: John E Sokolowski/REUTERS

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?

Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.

Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Opret en bruger på Campo

Super-sub sender Tyskland videre ved VM

Tyskland tog en stor skalp, da de besejrede Elfenbenskysten i holdets anden gruppekamp ved VM 2026. 

Det sender nemlig tyskerne videre fra gruppespillet allerede inden den sidste kamp mod Ecuador.

Elfenbenskysten bragte sig ellers foran efter en halv times spil, da anfører Franck Kessie udnyttede en løs bold i feltet og sendte afrikanerne i front. 

Tyskland pressede på i anden halvleg og udlignede i det 68. minut, da indskiftede Deniz Undav scorede med oplæg fra Nediem Amiri.

Selvom Elfenbenskysten bed fra sig, var det Tyskland der dominerede. De havde størstedelen af boldbesiddelsen og skabte flest chancer, især i slutfasen.

Den tidligere Superliga-profil Simon Adingra kunne med få minutter tilbage have torpederet Tyskland efter et godt angreb, men den tidligere FCN-spiller tog en dårlig berøring med et frit skud foran sig og forspildte den store chance.

Det blev da også for meget for Elfenbenskysten, som i sidste ende ikke kunne stå i mod det tyske pres. 

Deniz Undav blev dobbelt målscorer, da Stuttgart-angriberen dybt inde i overtiden sendte bolden i netmaskerne til slutresultatet 2-1. 

Mest læste

Notifications

Notifikationer