LIVE: Riemer går mod egne principper
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Beijmos AGF-guldtrøje solgt for stort beløb
Mon der sidder en AGF-fan med røde øre over et stort køb?
Tidligere på ugen kunne Tipsbladet erfare, at FC København bliver den svenske AGF-stjernes nye klub, når hans kontrakt med de danske mestre løber ud denne sommer.
Et noget kontroversielt skifte, der på kort tid har gjort Beijmo til persona non grata i Smilets By, selvom det endnu ikke er blevet officielt.
AGF-spillernes kamptrøjer blev efter opgøret mod Brøndby, hvor guldet endeligt blev sikret, sat på auktion til fordel for Scleroseforeningen. De er nu afsluttet, og Felix Beijmos trøje er blevet solgt for intet mindre end 22.751 kr.
Patrick Mortensens trøje fra kampen mod Brøndby blev solgt for intet mindre end 75.250 kr.













