LIVE: Nyt protestbanner i Århus – pifter af stemningsfans!
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Fremragende start fortsætter for Neestrup
Jacob Neestrup og Panathinaikos har fået en fremragende start på sæsonen.
Søndag sikrede den tidligere FCK-træner og det græske storhold sig endnu en sejr, da de vandt med 0-1 på udebane mod NFC Volos.
Det er Panathinaikos’ syvende sejr i otte kampe i den græske liga. Neestrups mandskab er dermed placeret som nummer et i ligaen med 21 point.
I Conference League har det græske mandskab også været i storform med to sejre i de to første kampe. I den europæiske turnering ligger Panathinaikos også nummer et med en bedre målscore end de andre hold med to sejre.
Jacob Neestrup blev ansat i den græske storklub i maj og har nu stået i spidsen for holdet i 18 kampe. I de 18 kampe er det kun blevet til et enkelt nederlag.














