LIVE: Trods scoringskrise: De Zerbi holder fast i udelukkelse Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

LIVE: Trods scoringskrise: De Zerbi holder fast i udelukkelse

Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Richarlison med en sammenbidt grimasse.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?

Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.

Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Opret en bruger på Campo

Trods scoringskrise: De Zerbi holder fast i udelukkelse

Nogle gange må en hård linje vige pladsen for pragmatik, og pragmatisk ville det være, hvis Tottenham begyndte at score mål.

Det har de nemlig ikke gjort så meget som én eneste gang i sæsonens første fire Premiere League-kampe, men alligevel holder Spurs-cheftræner Roberto de Zerbi stædigt fast i ikke at bruge brasilianske Richarlison.

Richarlison er slet ikke inkluderet i Tottenhams 25 mand store Premier League-trup, men tirsdag kunne han alligevel være kommet i aktion, når Tottenham møder Liverpool i Carabao Cuppen.

Men det kommer han ikke.

– I ved allerede det hele om Richarlison, og det ændrer ingenting om det er Carabao Cuppen eller Premier League. Situationen er den samme.

– I starten af sæsonen foreslog jeg ham en kontraktforlængelse, men da han sagde nej, var mit arbejde ovre. Jeg ved, hvad der er sket de seneste 45 dage, men det er ikke rigtigt, hvis jeg fortæller om det. Sådan opfører jeg mig ikke. Problemet er mellem spilleren og klubben. Jeg står på klubbens side. Det er træner og klub samlet. I starten af sæsonen talte jeg med ham flere gange for at overbevise ham om at blive, men det ville han ikke. Jeg kan ikke blive ved med at bede ham og at blive hver dag, lyder det ifølge ESPN fra Roberto de Zerbi.

Richarlison har ellers en flot statistik mod Liverpool, som han har scoret mod fire gange i syv kampe for Tottenham.

Tottenham har spillet sig frem til 16-delsfinalen mod Liverpool med en 5-1-sejr over Charlton sidst i august. Det er den eneste kamp, Tottenham har scoret i i denne sæson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer