LIVE: Æv, Thomasberg – OB-profiler døjer med skader
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

OB-profiler døjer med skader
OB kommer til at spille pokalkamp uden Ishmaila Ouedraogo og Fredrik Ulvestad.
Det er onsdag, fynboerne møder Kolding IF fra 1. Division.
TV 2 Sport kommer med oplysningerne om de to OB-midtbanespillere, der ikke var til træning i dag.
OB har haft en udfordrende måned efter fyringen af Alexander Zorniger, hvor man ikke har vundet siden Thomas Thomasbergs debutkamp mod Sønderjyske 3. august.
Fynboerne sigter efter at komme i Top 6 og forstærkede sig i slutningen af transfervinduet med flere spillere, herunder norske Ulvestad, der kom fra Thomasbergs eksklub Pogon Stettin og af meget naturlige årsager dermed kendte den danske cheftræner indgående.
OB har fem point på 10. pladsen og er dermed fem point fra AC Horsens, der er sekser efter et fornuftigt udlæg på tilværelsen som Superliga-oprykker.
OB har et svært program forude i Superligaen mod Randers, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og Brøndby IF, før man er halvvejs i grundspillet.

Kolding IF












