LIVE: Ser ligheder mellem AGF-guld og Brøndby
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Bayern storsejrer i Bundesliga-åbner
Bayern München åbnede fredag aften deres Bundesliga-sæson, og det må siges, at de gjorde det med manér.
De forsvarende tyske mestre udraderede VfB Stuttgart med 5-1.
Det sydtyske storhold vandt Bundesligaen sidste sæson med hele 16 point ned til næstbedste Borussia Dortmund, og det ligner, at de igen i år bliver tunge at danse med.
Næsten mest overraskende er det, at den ellers evigt scorende Harry Kane ikke kom på måltavlen fredag aften.
I stedet blev målene sat ind af Dayot Upamecano, Michael Olise, Aleksandar Pavlovic, Luis Díaz og et selvmål af Josha Vagnoman, der også stod for Stuttgarts eneste scoring.

Bayern München
VfB Stuttgart












