Bedøm selv: Forsøger Wass at få Grønning udvist?
En episode under kampen mellem Viborg FF og Brøndby IF vækker stor opsigt.

- Det er nok en, han har lært i Spanien, Daniel Wass.
Sådan sagde den tidligere landsholdsspiller og nuværende fodboldekspert på Viaplay Stig Tøfting, da han så billederne live på Viaplay.
Og det var da også en yderst usædvanlig situation, der affødte stor opsigt på stadion og sociale medier under og ikke mindst efter kampen.
På videoen ser det ud til, at Brøndby-veteranen med overlæg tager fat i Viborg-anfører Jeppe Grønnings arm og fører den og sit eget ansigt sammen, hvorefter han falder til jorden, tager sig til hovedet og tilsyneladende appellerer om, at der er sket noget kriminelt.
Det bør belønnes med en karantænedag på efterbevilling pic.twitter.com/I9XgApgcil
— Peter (@PeterDawson34) April 22, 2026
Der blev ikke dømt for nogen forseelse i situationen, og de to spillere fik ikke kort i kampen.
Se selv videoen og vurdér, om du er enig med kommentatorerne i situationen.
Viborg FF
Brøndby IF
Daniel Wass












