Åh åh, OB: Stor profil fraværende til træning – kan misse FCK-brag
En af OB’s store profiler er ikke at finde til træning forud for fynboernes kamp mod FC København i Superligaens kvalifikationsspil.

Alexander Zorniger kan risikere at måtte undvære en af OB's store profiler til onsdagens møde med FC København i Parken.
Til fynboernes sidste træning forud for braget i Superligaens kvalifikationsspil er Rasmus Falk nemlig ikke at finde på træningsbanen i Ådalen.
Det skriver Fyens Stiftstidende tirsdag formiddag.
OB-profilen udgik med en skade i weekendens sejr over Randers FC, men her blev det meldt ud, at man ventede Falk klar til midtuge-kampen mod FCK.
Derfor er det fortsat uvist, om det er tale om, at OB skåner midtbanespilleren, eller om han misser kampen mod sin tidligere arbejdsgiver.
Til TV2 Sport har cheftræner Alexander Zorniger udtalt følgende:
- Han er syg, og han har nogle mindre muskulære problemer i låret. Hvis kampen var i dag, ville han være ude, men kampen er i morgen, så lad os se, hvad der sker, siger Alexander Zorniger til TV 2 Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Inden opgøret i Parken er OB et point efter FCK i tabellen, hvor de to klubber kæmper om syvendepladsen, der kan give adgang til europæisk fodbold.
Opgøret mellem FC København og OB bliver sparket i gang onsdag aften klokken 18.00 i Parken.
OB skal efter sæsonen sige farvel til en af klubbens store profiler.
I et interview med Campo fortæller Troels Bech dog, at man ikke går og ærgrer sig i Ådalen over, at en ny aftale ikke er kommet på plads.
Læs mere her:

FC København
OB
Rasmus Falk












