Medie: Bayern-profils sæson er slut – kan misse VM
Serge Gnabry er løbet ind i en skade på et helt forfærdeligt tidspunkt.

14 direkte målinvolveringer i 21 kampe i Bundesligaen.
Det er Serge Gnabrys aftryk for Bayern München i denne sæson. Han er ikke altid førstevalg, da spillere som Luis Díaz, Michael Olise og Harry Kane har været brandvarme i denne sæson, men alligevel ville tyskeren nok ligge lunt i svinget til at få en plads i Julian Nagelsmanns VM-trup.
Gnabry er dog løbet ind i et skadesproblem, der i første omgang betyder, at hans sæson er slut for Bayern München.
Klubben går ellers ind i en vigtig fase af sæsonen, hvor man netop har ekspederet Real Madrid ud af Champions League og skal møde de forsvarende mestre PSG i semifinalen.
Endnu værre for tyskeren er det, at Sky Sports Deutschland skriver, at de mener, at Gnabry misser VM.
Mediet fortæller, at den 30-årige offensivspiller kan se frem til omkring tre måneder væk fra træningbanen.
Fabrizio Romano skriver, at skaden skulle være en lyskeskade.
Den tyske landstræner udtager sin trup til VM den 12. maj, hvor Serge Gnabry altså nok ikke bliver én af de udvalgte.

Gnabry er ikke den eneste talentfulde spiller, der er løbet ind i en skade på et forfærdeligt tidspunkt.

Bayern München












