Ikke cool: Kent Nielsen enig i kritik efter blamage Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ikke cool: Kent Nielsen enig i kritik efter blamage

SIF-cheftræner Kent Nielsen medgiver, at det ikke var godt nok til sidst mod FC Fredericia.

Kent Nielsen tager sig til hovedet.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

76 minutter spillet og fortsat foran med 2-0.

Tilmed på hjemmebane mod en direkte nedrykningskonkurrent i form af FC Fredericia.

Det var status for Silkeborg IF søndag eftermiddag.

Alligevel endte det med 2-2.

Efter slutfløjt har både angriber Tonni Adamsen og målmand Nicolai Larsen givet udtryk for, at man stoppede med at spille fodbold og i stedet forsøgte at forsvare føringen hjem.

Den kritik deler cheftræner Kent Nielsen. Det gør han klar over for TV 2 Sport.

- Når man kommer i de situationer, hvor der er pres på, og man har et gunstigt resultat, tør man så tage de små chancer og spille? Eller spiller man sikkert først.

- Vi valgte det sidste, og det gjorde, at vi ikke fik lange perioder på bolden. Vi var ikke cool nok til at spille, siger Kent Nielsen til TV 2 Sport.

Kent Nielsen tager sig til hovedet.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Stillingen i nedrykningsdramaet ser lige nu således ud:

Randers FC, 30 point
FC Fredericia, 29 point
Silkeborg IF, 27 point
Vejle Boldklub, 18 point

Torskedumt! Vil I bare ned i 1. division, SIF?

Mest læste

Notifications

Notifikationer