Transfer på vej? Dansk stjerneskud sikrer vigtig aftale Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Transfer på vej? Dansk stjerneskud sikrer vigtig aftale

Kasper Høgh har i den grad gjort sig til et varmt navn i Europa i 2026.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

2026 har været vanvittigt for den danske angriber Kasper Høgh indtil videre.

Med store kampe i Champions League for Bodø/Glimt og flere mål til følge samt en udtagelse til det danske landshold, så har Høgh i den grad gjort sig bemærket.

Måske derfor er der også behov for at få ro på de interne linjer, inden der måske venter et stort skifte for angriberen.

I hvert fald har Kasper Høgh netop forlænget aftalen med sin agent, Simon Friis.

Danskeren havde allerede kontrakt med agenten frem til årsskiftet 2027, men nu har Bodø/Glimt-bomberen lagt et år mere til aftalen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det peger yderligere i retning af, at der snart skal tales transferplaner med den kommende sommers marked i fokus.

Koblet til flere klubber

Høgh blev i vinter sat i forbindelse med Norwich af britiske medier, hvilket Campos kilder også kunne bekræfte på det tidspunkt.

Angriberen er også nævnt i forbindelse med traditionsklubberne Leeds og Celtic, og efter scoringer og gode præstationer i Champions League med Bodø/Glimt er der med garanti en række andre klubber, der kigger mod Nordnorge og tjekker saldoen på bankkontoen forud for sommerens transfermarked.

Kasper Høgh fik debut for Danmark i marts, da Nordmakedonien blev slået med 4-0. I den efterfølgende landskamp mod Tjekkiet fik Høgh tilmed scoret sig første mål for det danske landshold.

Danskeren har i begyndelsen af april taget hul på en ny sæson af Eliteserien med Bodø/Glimt. Efter tre kampe har han dog ikke fundet vej til netmaskerne endnu.

Gråt guld: Disse 11 Superliga-veteraner er transferfri

Mest læste

Notifications

Notifikationer