Så du det? Brøndby-lejesvend i vild jubel med Sydsiden Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Så du det? Brøndby-lejesvend i vild jubel med Sydsiden

Ben Godfrey scorede sit første mål for Brøndby i storsejren over Sønderjyske.

Ben Godfrey jubler med Sydsiden
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er en første gang for alting.

For første gang i 2026 kunne Brøndby IF notere sig for en sejr, endda på hele 6-0.

Den 17-årige angriber Jacob Ambæk slog rekord som den yngste nogensinde til at levere et hattrick i en Superliga-kamp.

To Masterclass-spillere fik debut på førsteholdet.

Og så oplevede den engelske lejesvend Ben Godfrey sin første sejr i Brøndby-trøjen, hvor han tilmed formåede at bidrage til målfesten med scoringen til 4-0.

Ben Godfrey jubler med Sydsiden
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det var uden tvivl en stor forløsning for lejesvenden, der kom til Vestegnen i vinterens transfervindue på en lejeaftale frem til sommer.

Det kunne ses, da Godfrey scorede og straks løb ud til Brøndbys fans på Sydsiden for at juble.

Se målet og jubelscenen herunder:

Efter kampen slog Ben Godfrey et opslag op på sin Instagram-profil, hvor han også hyldede Brøndby Stadion.

- Specielt stadion, speciel aften. Nu skal vi fortsætte.

- Fantastisk følelse med mit første mål for den her klub, skriver Ben Godfrey.

Siden den 28-årige stopper kom til Vestegnen i januar, har ham spillet næsten samtlige minutter i Superligaen.

Det er ellers ikke mål, Godfrey har lavet flest af i karrieren. På CV'et har han også et fire mål i Norwich-oprykningssæson i 2018/2019.

Godfrey var ikke ene om at modtage en hyldest fra Sydsiden. Det gjorde debutanten Raphael Canut også, og det blev en overvældende oplevelse.

Læs mere herunder:

Hyldet af Sydsiden: Masterclass-debutant fik blackout

Mest læste

Notifications

Notifikationer