Involveret i annulleret BIF-scoring: Kan ikke brokke mig Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Involveret i annulleret BIF-scoring: Kan ikke brokke mig

Polske Bartosz Slisz spillede en hovedrolle, da Brøndby i weekenden fik et mål underkendt mod FC Midtjylland.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det var noget af et drama, der udspillede sig i søndagens brag mellem Brøndby IF og FC Midtjylland i Superligaens mesterskabsspil.

Det blev de gæstende midtjyder, der i sidste ende kunne rejse hjem med en sejr på 2-1, men undervejs blev en scoring fra Brøndbys Luis Binks underkendt.

Det var hjemmeholdets spillere meget utilfredse med i kampens hede, og efter kampen måtte dommer Morten Krogh forklare, hvorfor han følte sig overbevist om, at kendelsen var korrekt.

– På banen ser jeg Brøndbys nummer 99 [Bartosz Slisz] holde FC Midtjylland-keeperen, hvilket forhindrer ham i at kunne gribe ind overfor afslutningen, sagde Morten Krogh blandt andet til TV2 Sport.

Bartosz Slisz, der som Morten Krogh fortæller var indblandet, var efter Brøndby-træningen onsdag formiddag ikke meget for tale om kendelsen.

- Det er dommerens beslutning. Jeg kan ikke rigtig brokke mig over det. Nogle gange er vi enige, andre gange er vi ikke.

- Det er i fortiden nu, vi taber kampen. Nu skal vi bare se fremad og fokusere på den næste kamp, siger Bartosz Slisz til Viaplay.

Se den omtalte BIF-scoring, der blev underkendt som følge af et frispark, øverst i artiklen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby er i skrivende stund nummer seks i Superligaen.

Fredag aften skal de aktion igen på Brøndby Stadion, hvor vestegnsklubben møder Sønderjyske.

Alt andet end en sejr vil betyde, at Brøndby skriver negativ historie.

Læs mere om det her:

Historisk Brøndby-krise: Heldigt den først kommer nu

Mest læste

Notifications

Notifikationer