MLS-dansker bekræfter: Ramt af skrækskade Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

MLS-dansker bekræfter: Ramt af skrækskade

Wessam Abou Ali er blevet ramt af en af fodboldens værste skader.

Wessam Abou Ali i kamp for Columbus Crew.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Wessam Abou Ali er kommet flyvende fra land i den nye MLS-sæson.

Fem mål og et oplæg i syv kampe står den tidligere AaB'er noteret for.

Desværre for ham, venter der nu en lang skadespause.

Det bekræfter han i et opslag på sin egen Instagram-profil.

Wessam Abou Ali i kamp for Columbus Crew.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Wessam Abou Ali er nemlig blevet ramt af en alvorlig knæskade, der foruden et overrevet korsbånd også byder på en beskadiget menisk.

I forbindelse med opslaget gør den 27-årige angriber det dog klart, at han er indstillet på at kæmpe sig tilbage igen.

- At komme tilbage endnu stærkere er bare en ny udfordring. Jeg har kæmpet mig igennem adskillige udfordringer i løbet af min karriere.

- Et perspektiv, vi ikke må glemme, er, at uanset hvad vi går igennem, så vil der altid være nogen, der lider.

- Jeg vil gerne benytte øjeblikket til at huske alle mine brødre og søstre rundt om i verden - især de børn, der ikke får muligheden for at vælge, om de skal leve eller dø. Og ikke får muligheden for at drømme. Dét er ægte lidelse.

- Derfor er denne skade bare et lille bump på vejen, skriver han.

Wessam Abou Ali skiftede til Columbus Crew fra egyptiske Al-Ahly i sommer.

Hans skade opstod i første halvleg natten til mandag, hvor han og resten af Columbus Crew ramlede sammen med Orlando City.

Mest læste

Notifications

Notifikationer