FCM og Brøndby får ofte gult: FCK og AGF får sjældent
Er der forskel på, hvor langt Superliga-spillerne kan gå, før der falder kort? Eller spillere nogle hold bare hårdere end andre?

Med otte runder tilbage i Superligaen begynder gule kort og medfølgende karantæner at betyde noget i slutspurten om medaljer og nedrykning.
25 spillere får karantæne ved næste gule kort, mens yderligere 17 ryger i skammekrogen med gule kort til fire eller seks karantænepoint.
Og der er en markant forskel på uddelingen af kort, og hvem der kan ryge i karantæne.

Betydelige forskelle
FC Midtjylland har otte spillere, der kan komme i karantæne, mens AGF har seks.
FC Midtjylland, Randers og Brøndby IF har fået flest gule kort, mens Silkeborg og Fredericia har færrest efterfulgt af AGF og FCK.
Og der er en interessant forskel på, hvor mange frispark, holdene har begået per gult kort.
Her har FC Nordsjælland, FC Midtjylland, Randers og Brøndby fået relativt mange gule kort sammenholdt med antallet af begået frispark, mens AGF og FCK er blandt dem, der har fået længst snor, før dommeren hev kortet frem.
Meget kan givetvis afskrives som tilfældigheder, men forskellene er interessante at se og kan muligvis også tilskrives forskelle i spillestil, og i hvilke situationer der bliver begået frispark.
Og så det er også interessant at se, hvor få frispark Silkeborg IF får dømt mod sig.
SIF er med meget stor afstand det hold, der begår færrest frispark, og derfor topper man også det punktet for forskellen mellem frispark begået og frispark, et hold selv har fået tilkendt.

At Vejle er i den modsatte ende af den skala overrasker ikke, men at FCK er klar toer og dermed begår langt flere frispark, end holdet selv får, er næppe et sundhedstegn for den nuværende Superliga-otter.
En anden spøjs detalje, at fem af seks hold i Top 6 får begået flere frispark mod sig, end de selv begår – kun Sønderjyske er i minus på den konto.

AGF
Brøndby IF
FC København
FC Midtjylland
Silkeborg IF
Sønderjyske












