Landstræner fremhæver fremadstormende OB-back
En af OB’s unge forsvarspillere er for første gang udtaget til U21-landsholdet.

Marcus McCoy er fortsat ved at bide sig fast på førsteholdet i OB.
I denne sæson har den 20-årige back været i spil i 27 kampe for fynboerne, og det er blevet bemærket af U21-landstræner Lars Knudsen.
Han har udtaget McCoy til U21-landsholdets EM-kvalifikationskamp mod Wales i slutningen af måneden, og der er en god grund til, at OB-backen er med.
Det forklarer Lars Knudsen til TV2 Sport.
- Der er rigtig mange klubber, der har fået øjnene op for, at det er en god idé at spille med unge spillere.
- Marcus McCoy, som ikke har været med før, har taget nogle rigtige gode skridt. Det er en spiller, som, vi synes, er individuelt stærk defensivt, og ham glæder vi os til at se, siger Lars Knudsen om den unge OB-spiller.

Marcus McCoy har tidligere repræsenteret Danmark på U18- og U19-landsholdet.
En tidligere OB-profil har fortalt i et interview med Campo, at han har valgt at indstille karrieren.
Læs mere om det her:

Danmark
OB












