Superliga-guldmine: Her er de mest værdifulde spillere
Det er nogle store salgsemner, der udfolder sig i Superligaen til dagligt.

Pengene ruller ind i de danske Superliga-klubber.
I sommerens transfervindue fandt det næststørste salg i ligaens historie sted, da FC København solgte Victor Froholdt til FC Porto for 149 millioner kroner.
Det største salg står FC Nordsjælland fortsat for, efter man i 2023 fik svimlende 187 millioner kroner for Ernest Nuamah plus mulige bonusser på 37 millioner kroner.
Den danske transferrekord er dog i fare, for FC Midtjylland råder over en helt unik spiller i Franculino Djú, FC Midtjylland til sommer vil forsøge at sælge for et rekordbeløb.
Men hvem er de de største salgsemner i de forskellige Superliga-klubber, og hvor meget lyder deres værdiansættelse på?

Vidensbanken CIES Football Observatory har bearbejdet en statistisk model, der giver en estimeret transferværdi, og ifølge CIES er Ulvenes Franculino i top med en estimeret værdi på 186,5 millioner kroner.
Det er 40 millioner kroner mere end nummer to på listen, som er FC Nordsjællands Caleb Yirenkyi, der har en værdi på 104,5 millioner kroner.

Nummer tre er FC Københavns Viktor Dadason med en værdiansættelse på lige i underkanten af 105 millioner kroner efterfulgt af AGFs Kristian Arnstad som nummer fire, der vurderes til 68 millioner kroner.
På femtepladsen ligger Brøndby IFs Jacob Ambæk, der ifølge CIES har en værdi på 66,5 millioner kroner.
Se overblikket over de 12 Superliga-klubber herunder:
Tabellen illustrerer således også den markante forskel mellem top og bund i Superligaen.
Næsten 180 millioner kroner er forskellen mellem FC Midtjyllands mest værdifulde spiller, Franculino, og FC Fredericias, Friday Etim.

FC København
Silkeborg IF
Viborg FF
Randers FC
FC Nordsjælland
FC Midtjylland
FC Fredericia
AGF
Brøndby IF
Vejle Boldklub
OB
Sønderjyske












