Vanvittig video: Historisk masseslagsmål i brasiliansk finale
De to Belo Horizonte-klubber afsluttede finalen med ét stort kæmpeslagsmål.

Efter seks års dominans fik Cruzeiro sent søndag aften sat en stopper for Atlético Mineiro.
Det bliver dog næppe sejren på 1-0, finalen i Campeonato Mineiro vil blive husket for.
Selvom Cruzeiro vandt delstatsmesterskabet i den brasilianske delstat Minas Gerais, så var det det kæmpe slagsmål, der til allersidst i anden halvleg brød ud mellem de to Belo Horizonte-klubber, der stjal alle overskrifter.
Ikke færre end 23 røde kort blev der på bagkant af slagsmålet stanget ud til blandt andet et par ganske prominente navne.
Den mangeårige profil i europæisk fodbold, Hulk, var én af de 11 Atlético Mineiro-spillere, der blev udvist, mens også tidligere kendinge af europæisk fodbold som Renan Lodi, Gerson, Walace og Kaio Jorge alle blev udvist.
Slagsmålet mellem de to klubbers spiller og ledere brød ud i kampens sjette overtidsminut, da Cruzeiro-angriberen Christian fulgte op på en retur fra Atlético Mineiro-målmand Everson, der kvitterede med to knæ i hovedet på den liggende angriber.
Derfra eskalerede situationen helt og aldeles med involvering fra begge holds spillere og officials.
Du kan se de vilde billeder herunder:
🚨 UNREAL SCENES! 🤯
— Polymarket FC (@PolymarketFC) March 9, 2026
A real WAR broke out between the players of Cruzeiro and Atletico Mineiro today. 🇧🇷
pic.twitter.com/XJgJTWv7qh
Også den i dag 39-årige angriber Hulk var kraftigt involveret i slagsmålet, hvor han med en knyttet næve slog Cruzeiro-anfører, Lucas Silva, i baghovedet, hvorefter den tidligere Real Madrid- og Marseille-spiller liggende blev sparket i ryggen af en Atlético Mineiro-official.
Den del kan ses efter ét minut og otte sekunder i ovenstående klip.
Ifølge Globo blev følgende spillere udvist:
Cruzeiro: Cassio, Fagner, Fabrício Bruno, John Marcelo, Villalba, Kauã Prates, Christian, Lucas Romero, Matheus Henrique, Wallace, Gerson og Kaio Jorge.
Atlético Mineiro: Everson, Gabriel Delfim, Precious, Lyanco, Ruan Tressoldi, Junior Alonso, Renan Lodi, Alan Franco, Alan Minda, Cassierra og Hulk.
Ifølge brasilianske Ogol er de 23 udvisninger ny brasiliansk rekord. Den hidtidige rekord lød på 22 udvisninger og stammer fra et opgør mellem Portuguesa og Botafogo i 1954, hvor blandt andet den brasilianske legende Garrincha var blandt de udviste spillere.













