Pointstraf og bøde på 100.000: Unfair, mener klubben
Holbæk B&I idømmes en stor bøde for skatteproblemer.

En skattesag fra 2024 bliver nu dyr for 3. Divisionsklubben Holbæk B&I.
Det koster nu en pointstraf og en kæmpe bøde. Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans.
Holbæk Bold og Idrætsforening fratages derfor seks point i 3. Division i sæsonen 2025/2026, hvor klubben aktuelt ligger nummer fire.
Samtidig modtager den sjællandske klub en bøde på 100.000 kroner.
Straffen skyldes en overtrædelse af skattesag, der involverer klubben samt en større gruppe spillere, trænere og andre med tidligere tilknytning til Holbæk B&I.
Efter en anonym henvendelse og medieomtale besluttede Fodboldens Disciplinærinstans i april 2025 at undersøge Holbæk B&I's skatteforhold fra år 2020 og frem til 2023.
I kendelsen oplyses det, at klubben har udbetalt beløb for omkring 1,4 millioner kroner, der skulle være indberettet til skat.

Ærgerligt, usportsligt og unfair
På Holbæk Bold og Idrætsforenings hjemmeside ærgrer sportschef Anders Kloppenborg siger over kendelsen.
- Vi har taget den (disciplinærsagen, red.) til efterretning, men vi vil ikke undlade at understrege, at denne dom absolut ikke lever op til såvel Skatteministeren og Kulturministerens ambitioner om, at det skal være lettere at være en frivillig forening.
- HBI har efter bedste evne forsøgt at administrere gældende regler vedr. løn og omkostningsgodtgørelser i forhold til spillere og trænere, men vi må også erkende, at med alene frivillige som eneste arbejdsstyrke i den periode, hvor vi som amatørklub lå i Danmarksserien 2021 – 2023, har det været svært at udføre de omfattende kontrolfunktioner, som SKAT har valgt at pålægge os, skriver HBI på sin hjemmeside.
Her er det især den aktuelle pointstraf for noget, der er sket for flere år siden, der fremhæves af sportschefen.
- Vi har taget den idømte bøde på kr. 100.000 til efterretning men finder det samtidigt ærgerligt, usportsligt og unfair, at vi med 3 års forsinkelse skal straffes sportsligt med et pointtab på 6 point i den aktuelle sæson pga. af tidligere i klubben frivilliges utilstrækkelige kompetencer forhold til det indskærpede kontrolregime, som SKAT har valgt at anvende mod os, og som Fodboldens Disciplinærinstans har lagt til grund for sin kendelse, skriver Anders Kloppenborg.
I den forgangne weekend blev 3. Division igen skudt i gang efter vinterpausen.
Her tabte Holbæk til Næsby med 1-2.













