Politisk ukorrekt: Brøndby har solgt foråret med vilje Fotos: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Politisk ukorrekt: Brøndby har solgt foråret med vilje

ANALYSE: Brøndbys vintertransfers og søgen efter kursen giver mening, hvis vi ser på det større billede og sluger en politisk ukorrekt analyse af foråret 2026.

Brøndby Vallys Schmedes Cooper Ambæk
Fotos: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Brøndby har nu spillet fire Superliga-kampe i 2026 uden at score et mål, og chanceskabelsen har heller ikke ligefrem sat sjæle i flammer.

Ja det skulle da lige være med omvendt fortegn…

Og det ser jo mildest talt dumt ud, når Michael Gregoritsch blev lejet til Augsburg i januar, og afløseren Emmanuel Dennis bestemt ikke gør meget for at afkræfte, at han er særdeles rusten, og der måske var en god forklaring på, han havde gået jobløs siden august.

Men måske er der en tålelig, logisk og ikke 100 procent politisk korrekt forklaring, hvis vi lige ser situationen i et større billede.

Foråret 2026 så svært ud

Brøndby IF sluttede efteråret af med at tabe til FC København, FC Fredericia og Vejle Boldklub.

Det var dybt elendigt, Steve Cooper var, hvis ikke rasende så i hvert fald resigneret til, at der skulle ske enorme forandringer, hvis man skulle være en topklub.

Det var hårdt meldt ud, når Brøndby i begyndelsen af november næsten lignede et lige så godt bud på en DM-vinder som AGF og FC Midtjylland.

Men på de store linjer var det også svært at være uenig med en start-11 i AGF og en trup i FCM, der virker klart bedre end Brøndbys.

Vi får selvfølgelig aldrig nogensinde cheftræner Cooper eller andre i Brøndby til direkte eller indirekte at sige det her.

Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

Men det ligner en aktiv overvejelse, at DM-guldet i vinterpausen var langt væk.

Det gælder især, når vi kobler det til, at markante køb af Bartosz Slisz og Ousmane Sow samt Mads Frøkjær og afskeden med Michael Gregoritsch ikke blev suppleret med en stensikker, stærk angriber, der minimum kunne score hver anden kamp i foråret.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Hvorfor ikke hente en angriber, hvis missionen var at vinde guld nu, og når Jacob Ambæk skulle komme sig over en brækket hånd og trods alt ikke kan forventes at være en flyvefærdig topangriber?

2026/27 giver perfekt mening

Det får vi som sagt ingen til at sige højt, men for mig er det indlysende, at sæsonen 2026/27 er mere værdifuld for Brøndby IF end den aktuelle, også på trods af FC Københavns chokerende rutsjetur ud af Top 6.

Da det blev vinterpause i Superligaen, og også inden da, kunne alle se, at Superligaen ville få to Champions League-pladser i 2026/27-sæsonen samt lettere adgang til Europa League og Conference League.

De pladser bliver fordelt mellem Europas ligaer på baggrund af den nuværende Europa-sæson og de fire foregående, og lige nu ser Superligaen ud til at ligge nummer 13, når sæsonen er omme.

Det betyder, at mesterholdet i maj 2027 skal spille to playoffkampe om at komme i Champions Leagues ligaspil.

Glem alt om anden og tredje kvalifikationsrunde, man er direkte i sidste og afgørende playoff-format, og hvis det kikser, træder man direkte i Europa Leagues otte runder lange ligaspil.

Toeren træder ind i den svære League Phase i Champions League-kvalifikationen, hvor man møder dygtige toere, treere og firere fra andre ligaer, men også her er chancen for et ligaspil høj.

Pokalen giver stadig en attraktiv billet til Europa League-kvalifikationen, mens der er to Conference League-billetter, så chancen for at komme i Europa er markant større.

Brøndbys medrejsende fans på udebaneafsnit på MCH Arena
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Brøndbys ejere GFH vil naturligvis gerne klare sig godt i Superligaen, men hav ingen romantiske forestillinger om, at de lever og ånder for kampene i Jylland.

Det er Europa, der tæller og skal give Brøndby en bæredygtig økonomi med præmiepenge og langt større beløb for spillersalgene, ligesom Europa-fodbold gør det lettere at rekruttere attraktive spillere.

All in på 2026/27

Set i det lys giver Brøndbys store forandringer og den manglende angriber bedre mening.

Især, når man nu ikke kunne lande en drømmespiller som Tonni Adamsen eller andre navne på listen til positionen.

Ved at sælge foråret 2026 eller i hvert fald ikke sætte alt ind på at peake nu, skal man have givet sig selv bedre muligheder for at stå ultraskarpt til næste sæson med alle de ekstra muligheder, Europa-adgangen giver.

Det stiller så også tårnhøje krav til processen fra Steve Cooper og fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

Benjamin Schmedes fotograferet på Brøndby IF's træningsanlæg.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Spillerne hentet ind i januar har en alder, hvor de skal toppe nu og de næste par år – det er ikke grønne talenter, der skal lære at spille fodbold på topplan, men som også kan sælges for 100 millioner kroner snuden.

Det skal pinedød lykkes Cooper og Schmedes fra den nye sæson, og de næste to måneder skal naturligvis give fremgang med scoringer og sejre.

Når jeg politisk ukorrekt skriver, Brøndby sælger foråret, er det i forhold til guldet, for bronzen skal man selvfølgelig række ud efter i forsøget på at komme en tur i Conference League.

Opret en bruger på Campo

Men til næste sæson skal Cooper og Schmedes' hold stå knivskarpt, ellers ryger de hurtigt i sigtekornet.

Forsvarskæden ser solid ud, men offensiven skal vise fremgang, og man kan da godt spørge sig selv, hvad der bliver af den Tonni Adamsen-aftale, der sportsligt ville passe fint ind.

For den brik mangler, og mon ikke vi også har et par handler til i vente til sommer, for ellers giver den store vintersatsning på spillere i eller på vej ind i deres bedste alder ingen mening.

Åh nej: Brøndby nærmer sig pinlig Superliga-rekord

Mest læste

Notifications

Notifikationer