FCK og Brøndby volder problemer i kabalen om kampprogrammet Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK og Brøndby volder problemer i kabalen om kampprogrammet

Selvom FC København og Brøndby IF ikke mødes internt i slutspillet i Superligaen, kan kampprogrammet blive svært at lægge grundet de to klubbers historie.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC Københavns katastrofale Superliga-sæson nåede i går et nuværende lavpunkt, da de forsvarende mestre glippede mesterskabsspillet.

Det betyder, at FC Københavns chancer for at genvinde det danske mesterskab er væk, mens det også betyder, at der ikke venter flere opgør mod ærkerivalerne fra Brøndby IF i denne sæson.

De to klubbers møder har før ført til ballade og stor politiinvolvering, men selvom de to klubber ikke skal mødes i foråret, kan de to klubber alligevel give problemer for politiet.

Det bliver nemlig umådeligt svært at sammensætte et kampprogram, der opfylder politiets ønske, forklarer turneringschef i Divisionsforeningen, Troels K. Jensen, til Bold.

Ifølge Divisionsforeningen er der et klart ønske fra politiet om, at Brøndby og FC København ikke skal spille udebanekampe samme dag, men det vil ikke kunne lade sig gøre at imødekomme, fortæller turneringschefen.

- Politiet vil helst have, at de spiller henholdsvis ude og hjemme skiftevis, men det kan vi så ikke efterleve hver gang her. Ud fra tv-planlægningen må vi prøve at gøre det så godt som muligt. 

- Hvordan det hele kommer til at virke i forhold til dialog med politiet og klubberne er ikke noget, vi kommer til at snakke offentligt om. Det holder vi internt, siger turneringschefen til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC København skal i nedrykningsspillet møde OB, Randers FC, FC Fredericia, Silkeborg og Vejle.

Brøndby skal i mesterskabsspillet møde AGF, FC Midtjylland, Sønderjyske, Viborg og FC Nordsjælland.

Et nedpillet hegn har givet anledning til dramatik i dansk fodbold.

Læs mere her:

Brøndby-fanklub svarer igen: Håber på efterretning fra FCM

Mest læste

Notifications

Notifikationer