Krise: BIF og FCK tordner mod dumpepladser Fotos: Claus Fisker/Ritzau Scanpix og Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Krise: BIF og FCK tordner mod dumpepladser

Fredericia brager ind i Top 6, mens FCK og Brøndby sejler. Se Campos powerranking før 22. runde.

Delaney Wass FCK Brøndby
Fotos: Claus Fisker/Ritzau Scanpix og Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

I ugens powerranking er der igen en del bevægelse.

FCK og Brøndby falder videre mod bunden, mens Fredericia brager op på listen efter en flot februar måned.

Campos powerranking er ikke et demokrati: En nylig sejr og de seneste resultater, placeringen i rækken og klubbens navn dikterer ikke, hvor klubben ligger: Man har intet krav på at ligge over et hold, man lige har slået weekenden inden.

Det her er vurderingen af, hvem der er stærkest lige nu, hvis alle 12 hold kunne blive målt mod alle Superliga-rivalerne i dag med de spillere, der er til rådighed lige nu.

Læs også her, hvor mange tv-millioner, der er på spil i weekenden

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

1: FC Midtjylland

FCM kværner Superliga-modstandere og har udsigt til, at Franculino, Gogorza og Mads Bech Sørensen vender tilbage om få uger.

Så de holder fast i førstepladsen og kan nu knække al tvivl om, at guldet skal placeres mellem dem selv og AGF, hvis de slår et vakkelvornt Brøndby på søndag.

Brøndby har været et alvorligt problem i de indbyrdes kampe for FCM i flere år, men der er ikke meget, der tyder på alvorlig Brøndby-modstand søndag.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

2: AGF

Forrygende anden halvleg af AGF og opløftende for århusianerne at se Frederik Emmery starte inde og gøre det flot.

Vi skal stadig se det udfolde sig i slutspillet, men det tegner til, AGF også er stærke i slutspillet denne gang: Sammen med FCM ser man klart stærkere ud end alle andre hold.

Emmanuel Dennis spiller kamp for Brøndby
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

3: Sønderjyske

Der er virkelig, virkelig langt ned fra FCM og AGF til de øvrige hold.

Sønderjyske får pladsen, fordi de er for ustabile, og fordi man er i Top 6 og er sæsonens succeshistorie efter AGF og FCM.

Nu får vi se, om Sønderjyske holder stimen kørende i Top 6: Det er der ingen garanti for, når de rigere klubber typisk slutter stærkere af i en lang og opslidende sæson.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

4: FC Nordsjælland

FCN skuffede ved at spille 3-3 fredag efter at have været oppe 3-0. Havde Farum-klubben vundet, havde de været i Top 6 nu.

Der er nok gods i FCN til, man kan få et resultat i Viborg og komme i Top 6: Et point er nok.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

5: Viborg FF

Skuffende stort nederlag i Århus for Viborg, der ellers var et af ligaens mest formstærke hold. AGF ramte alt den søndag, så der er ikke grund til at tro, Viborg har glemt at spille fodbold på 45 minutter.

Søndag er simpel for Viborg: Vind over FCN, så er man i Top 6, mens et kryds er nok, hvis FCK ikke vinder.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

6: FC Fredericia

Fredericia suser afsted i bunden af Superligaen og er nu over stregen.

Friday Etim er en forstærkning til angrebet, men vigtigst er humøret i top sammen med troen på, man kan overleve.

Måske er sjettepladsen lidt overkill, men der er stor forskellen på energien og troen i Fredericia og resten af feltet uden for den øverste top.

Marcus McCoy, der header til bolden.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

7: OB

OB var chokerende ringe mod FC Midtjylland, men man fik oprejsning med en god indsats mod FC København, der burde have givet tre point.

Der er helt tydeligt potentiale og niveau i flere af de offensive spillere, men bundniveauet i kampene er også lavt; når OB bliver presset ned i eget felt, kommer man i problemer.

Man kan sagtens se for sig, at OB bliver syver, men bundniveauet er ikke bedre, end at man kan komme i nedrykningsfare med få dårlige uger.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

8: FC København

FCK-truppen er jo alt for god til at ligge her, selv i den nuværende forfatning.

Men der er næsten ingen midtstoppere tilbage, og selvtilliden er helt i bund efter dårlige resultater.

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen blev fyret mandag, og kommer det mon til at give en effekt? Det vil være optimistisk at tro efter så dårlige resultater, og når der er pres på FCK for at vinde.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

9: Brøndby IF

Brøndby startede fantastisk, målt på resultater, efter ansættelsen af Steve Cooper.

Derfor er kontrasten til 2026 så stor: Nul mål i tre kampe og betydelig tvivl om, hvordan idealopstillingen ser ud, og hvordan man skaber chancer.

Brøndby forsvarer sig vel hæderligt, men det sker på bekostning af angrebsspillet, hvor det er svært at få øje på, hvem der skal score målene.

Det er en frygtindgydende tur, Brøndby nu skal på til Herning: Spiller man som de første 60-70 minutter i Viborg for et par uger siden, kan man sagtens tabe med tre-fire mål.

10: Randers FC

Der er langt ned til holdene under stregen på Campos powerranking og ikke langt vej op til nummer fem-seks-stykker.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men det er meget skuffende at tabe hjemme til Fredericia og åbne for overlevelseskampen igen.

Randers kunne have vundet over Fredericia, og at slå Vejle er ikke argument nok for, at holdet nu har løst sit scoringsproblem.

Vejle i en tidligere kamp mod Brøndby IF. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

11: Vejle Boldklub

Et point gør ikke en stor forskel, men det kan et fint comeback fra 0-3 til 3-3 i Farum gøre.

Nu skal VB tage sig sammen og vise, man kan spille fodbold uden først at komme bagud med to-tre mål. Kan Vejle det, kan vi få én til nedrykningsplads i spil i nedrykningsslutspillet.

Kent Nielsen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

12: Silkeborg IF

Stemningen er ikke god omkring Silkeborg.

Det er fair at tabe til FC Midtjylland, men at blive udspillet på hjemmebane af den klub, SIF betragter som den største rival, gør ondt.

Der er ikke megen sammenhæng i spillet eller spillere, der løfter kampen på egen hånd og kan skaffe point til Silkeborg.

Derfor er SIF sidst i powerrankingen i denne uge – i det mindste har Vejle har en positiv oplevelse fra seneste runde at se tilbage på.

Vild dansk triumf: Transferkapløb i BIF, AGF og FCK!

Mest læste

Notifications

Notifikationer