Eksklusivt: Superliga-klubberne kæmper om tv-millioner Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix, Claus Fisker/Ritzau Scanpix, Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Eksklusivt: Superliga-klubberne kæmper om tv-millioner

Der er millioner af kroner på spil i Superligaen søndag aften, alt efter om holdene bevæger sig op eller ned i Superliga-tabellen og kommer i eller misser Top 6.

Brøndby OB FCM AGF
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix, Claus Fisker/Ritzau Scanpix, Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

På søndag får Superliga-klubberne klarhed over, hvem de skal spille slutspil med.

AGF, FC Midtjylland, Brøndby IF og Sønderjyske er sikre på at komme i Top 6.

Og vi ved, Vejle, Silkeborg, Fredericia og Randers skal spille nedrykningsslutspil.

Vinder FC København over Randers FC, er de forsvarende mestre sikre på at komme i Top 6, mens FC Nordsjælland og Viborg så tager den anden plads.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB skal have Viborg til at have tabe, FCK til at smide point mod Randers og selv indhente 10 mål på Viborg i målscore, hvilket kræver en storsejr til OB og et stort Viborg-nederlag til FCN, hvilket alt i alt er meget usandsynligt.

Men der er også mange tv-penge på spil.

Millioner på spil

Efter 22. runde uddeles der tv-penge fra placeringspuljen ud fra stillingen, og især for midterholdene er der stor forskel.

Fordelingen af tv-penge ud fra placeringer er meget stejl med lige omkring otte millioner kroner for placeringen til førstepladsen i Superligaen efter 22. runde, mens nummer 12, vi ved er Vejle uanset hvad, får lidt over 300.000 kroner.

Det betyder så også, at der er store beløb på spil for de hold, der kan flytte sig højt op eller langt ned i tabellen med Viborg og FC Nordsjælland i front.

Til gengæld gør det mindre i forhold til tv-pengene i bunden af Superligaen, om man bliver nummer ni, ti eller 11, da placeringspengene i den ende af tabellen er små.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ud over tv-pengene her og nu gør det stor forskel, om man er i Top 6 eller Bund 6 i slutspillet.

Bundkampene er i næsten alle tilfælde de mindst attraktive på tv, så det kommer til at skævvride indtægterne fra tv-puljen i de sidste 10 runder, selv om holdene i Bund 6 får en millionkompensation for at opveje forskellene i tv-indtægter over en sæson.

Læs Campos afsløring af tv-indtægterne i Superligaen i 2024/25-sæsonen her.

Her kan du se grundspillets sidste spillerunde i Superligaen

Mest læste

Notifications

Notifikationer