Ungt FCM-håb fik debut i afklapsning: Den fedeste følelse Foto: FC Midtjylland

Ungt FCM-håb fik debut i afklapsning: Den fedeste følelse

Et stort talent fik debut, da FC Midtjylland tæskede nedrykningstruede Silkeborg IF.

FC Midtjyllands Julius Emefile
Foto: FC Midtjylland

FC Midtjylland havde allerede så godt som kørt Silkeborg IF over på JYSK Park, da unge Julius Emefile trådte ind på grønsværen.

Det 18-årige stortalent har i vinteropstarten spillet med førsteholdet, hvor han blandt andet spillede fuld tid i en testkamp mod ukrainske FC Kryvbas.

Denne søndag var det dog ikke en testkamp, den unge FCM-spiller kom ind i. Selvom kampen var så godt som afgjort, var det stadig en rigtig stor oplevelse for Emefile.

- Det er nok en af de fedeste følelser, jeg nogensinde har haft. Det er stort for mig, og jeg har ventet og håbet på, at den her dag ville komme. Det var fantastisk, siger Julius Emefile til klubbens hjemmeside.

Det blev til godt 16 minutter på banen for den unge FC Midtjylland-debutant, der selv kan mærke, at han tager store skridt i udviklingen for tiden.

– Jeg kan hundrede procent mærke, at jeg rykker mig. Det har virkelig været fedt at være omkring førsteholdet – det er det, jeg har trænet til hele mit liv og ventet på, imens jeg har været på U19.

- Da jeg fandt ud af, at jeg skulle med på træningslejren, blev jeg glad – og så handler det jo om at gøre sit bedste, når man er der, siger Julius Emefile til FC Midtjyllands hjemmeside.

FC Midtjyllands Julius Emefile
Foto: FC Midtjylland

Julius Emefile blev dermed debutant nummer 83 fra FC Midtjyllands akademi, oplyser klubben.

Offensivtalentet skrev i april 2025 under på en aftale frem til sommeren 2030 med FC Midtjylland. Han kom til midtjyderne fra FC Københavns ungdomsafdeling.

FC Midtjylland står til at miste en af klubbens kulturbærer i den nærmeste fremtid.

Læs mere her:

Tilbud på FCM-profil: Her er status

Mest læste

Notifications

Notifikationer