Tullberg ikke i tvivl: Selvfølgelig er der rødt
FC Midtjyllands cheftræner var ikke tilfreds med, at Andreas Poulsen undslap et rødt kort i det midtjyske opgør.

📍Campo i Silkeborg
Det blev ikke noget lykkeligt gensyn for Andreas Poulsen med sin tidligere klub, FC Midtjylland.
Backspilleren var tydeligt frustreret i første halvleg, hvor han af flere omgange var i nærkampe med Dario Osorio.
Det udmøntede sig i et hård frispark umiddelbart før pausen, hvor Poulsen måske skal prise sig lykkelig for, at dommeren ikke takserede den hårde tackling til et rødt kort.
Og FC Midtjyllands cheftræner Mike Tullberg er ikke i tvivl om, at han den tidligere FCM'er skulle have været udvist.
Over for Campo og den øvrige presse lagde han i hvert fald ikke fingre i mellem efter kampen, da han blev spurgt ind til, om Silkeborg-spilleren skulle have været udvist.
- Ja selvfølgelig. Der kan ikke være to meninger om, at han skal have rødt kort. Men det synes dommeren ikke, og så er det, som det er. Men han skal selvfølgelig have rødt kort på den.
Kampens dommer Sandi Putros takserede dog "kun" forseelsen til et gult kort. En beslutning, som Mike Tullberg accepterer.

- Nej, det er også ligegyldigt. Dommeren er anden holdning, og så er det gult kort, og så skal vi ikke snakke mere om det. Men jeg ser klart et rødt kort.
Mod OB i seneste runde var dommeren også i fokus, men Mike Tullberg afviser, at det er et tema i Midtjylland-lejren, at modstanderne er sluppet afsted uden udvisninger i de seneste opgør.
- Jeg gider ikke at snakke om dommerne. Der er også en masse andre, der snakker om at vores spillere laver mange frispark. I løbet af de sidste kampe tror jeg godt, vi kan sige, at modstanderne er sluppet for to, tre røde kort. Der er også den på Cho i dag, siger Mike Tullberg og fortsætter:
- Det gider jeg ikke at bruge så meget tid på. Jeg synes, at mine spillere gør det godt, og så må dommerne vurdere, om de andre skal have gult eller rødt.
Med sejren kan FC Midtjylland - afhængigt af søndages resultat i Aarhus - spille sig op på førstepladsen i Superligaen.
Herunder kan du læse Campos Konklusion på opgøret mellem Silkeborg og FC Midtjylland.

FC Midtjylland
Mike Tullberg
Silkeborg IF












