Skuffet Silkeborg-keeper: Jeg er meget ked af det
Søndagens nederlag tager hårdt på Nicolai Larsen.

Det begynder at stå skidt til i Søhøjlandet.
Søndag eftermiddag blev Silkeborg IF nemlig kørt over på eget græs, da guldaspiranterne fra FC Midtjylland kom på besøg.
Det gik især ud over Nicolai Larsen, som af fire omgange måtte fiske bolden ud af eget net og sparke den op mod midtercirklen. Således var det en decideret 'ked af det' Silkeborg-keeper, der afgav interview til TV 2.
- Lige nu er jeg meget ked af det og skuffet. Der er ikke noget at sige. Vi giver for mange chancer væk , og vi er ikke dygtige nok til at kreere noget. Jeg synes, at første halvleg var lidt mere lige. Det er irriterende, for det er ikke godt nok
- Jeg kan bare konstatere, at vi taber 4-0, og vi er ikke i nærheden af at vinde kampen eller på at score i anden halvleg, fortæller Nicolai Larsen til TV 2 Sport.

Med nederlaget ligger Silkeborg IF nu under stregen, da FC Fredericia besejrede Randers FC tidligere på søndagen.
Du kan se hele Superliga-tabellen ved at klikke her og læse Campos Konklusion på opgøret her:

FC Midtjylland
Silkeborg IF












