Skotsk nedtur: Schmeichel med uheldig hovedrolle Foto: Action Images via Reuters/Craig

Skotsk nedtur: Schmeichel med uheldig hovedrolle

Celtic blev udspillet på hjemmebane mod Stuttgart i Europa Leagues playoffrunde.

Foto: Action Images via Reuters/Craig
| 19 feb 2026-21.00
Celtic
u v v v v
1 : 4
1.14
xG
1.51
Slut
VfB Stuttgart
v v v t v
E. Nygren
21'
B. El Khannouss
15'
B. El Khannouss
28'
J. Leweling
57'
Tiago Tomás
90'+3'

Celtic er så småt kommet tilbage på sporet efter en katastrofal periode.

Martin O'Neill er tilbage i trænersædet efter fyringen af Wilfried Nancy, men torsdag aften var der alligevel panderynker at spore hos trænerveteranen.

Her blev Celtic udspillet på hjemmebane i Europa Leagues playoffrunde, hvor VfB Stuttgart viste sig at være en for stor mundfuld og løb med en sejr på hele 1-4.

Danske Kasper Schmeichel endte desværre også med at indtage en uheldig hovedrolle.

Der var nemlig ikke spillet mere end et kvarter, da de tyske gæster kom i front.

Marokkanske Bilal El Khannouss trykkede af og sende bolden ind forbi Kasper Schmeichel, der, på trods af at være i nærheden af bolden, ikke kom hurtigt nok ned til at lave en redning.

Den tidligere FC Nordsjælland-profil Benjamin Nygren fik hurtigt svaret igen for hjemmeholdet, men næsten lige så hurtigt kunne selvsamme Bilal El Khannouss bringe Stuttgart foran på ny.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Action Images via Reuters/Craig

I anden halvleg var det dog tyskerne, der trak fra, og endnu gang var den danske landsholdsmålmand tvivlsom i målet.

Et langskud fra Jamie Leweling fik lov at suse ind i kassen, selvom Schmeichel egentlig stod fint placeret i målet.

Det affødte efterfølgende buh-råb efter den danske landsholdsmålmand, når han var på bolden.

Kort efter var det ved at gå helt galt for Celtic, da Stuttgart gjorde det til 1-4, men en offside-dom endte med at redde skotterne - i hvert fald for en stund.

For inde i overtiden slap portugisiske Tiago Tomas gennem bagkæden efter en frispilning af den indskiftede dansker Nicolas Nartey og kunne, uden offside, gøre det til 1-4, hvilket blev kampens resultat.

Returopgøret bliver spillet i næste uge.

Tidligere på dagen blev FC Midtjylland formentlig en smule klogere på, hvilket hold de nok ikke kommer til at løbe ind i i næste runde af Europa League.

Læs mere her:

Så godt som sikkert: FCM undgår Kanté og Ederson

Mest læste

Notifications

Notifikationer