Guardiola hinter exit i City: Tror han vil væk Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Guardiola hinter exit i City: Tror han vil væk

Den spanske manager tror selv, at han snart skal sige farvel til en af sine spillere.

Pep Guardiola på sidelinjen for Manchester City.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der er benhård konkurrence i Manchester City.

Det må unge Oscar Bobb også sande.

Efter at have ventet på sin mulighed og en mere fast rolle på holdet, valgte den lyseblå storklub at hente Antoine Semenyo.

Det ser nu ud til at have fået den 22-årige nordmand til at indse, at det ikke nødvendigvis bliver i Manchester City, at han får sit helt store gennembrud.

Flere medier har meldt ham på vej væk i løbet af måneden - Fulham skulle være destinationen.

Og ifølge Manchester City-manager Pep Guardiola, så kunne der meget vel være noget om snakken:

- Jeg ved det ikke endnu. Jeg ved, at der er rygter, og jeg ved, at han er i dialog, men jeg ved det ikke endnu, siger han på et pressemøde.

Kort efter svarede han på et spørgsmål om, om han tror Oscar Bobbs eget ønske er at forlade Manchester City:

- Ja, det tror jeg.

Pep Guardiola på sidelinjen for Manchester City.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Oscar Bobb blev hentet til Manchester City fra Vålerenga i 2019.

Siden er det blevet til 47 førsteholdskampe med tre scoringer og fire oplæg til følge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer