Nedlagde Brøndby: Kan overtage kriseramte Chelsea Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nedlagde Brøndby: Kan overtage kriseramte Chelsea

Chelsea har angiveligt en specifik træner i kikkerten, hvis man fyrer Enzo Maresca.

Chelsea maresca broendby-if-bif-strasbourg-conference-league
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Enzo Maresca er for alvor på vippen i Chelsea efter flere bemærkelsesværdige udtalelser og en periode med sløje resultater.

Der skal i dag være krisemøde i klubben (læs mere her).

Og med stenhård kamp om topplaceringerne i Premier League kan Maresca ikke forvente at få flere måneder, hvor han kan rette op på resultaterne og i fred og ro arbejde på forholdet til cheferne.

Og ifølge Sky Sports har Chelsea kig på en helt specifik træner, hvis krisemøderne ender med en Maresca-fyring.

Chelsea maresca broendby-if-bif-strasbourg-conference-league
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Favoritten i øjeblikket ville være Liam Rosenior, siger Sky Sports' fodboldkorrespondent Kavel Solhekol.

- Han er uerfaren, men han træner Strasbourg, som er ejet af den samme gruppe, der ejer Chelsea.

- Nogle nøglefolk i Chelsea har været meget imponerende over det stykke arbejde, han har udført, men det ville være en stor risiko.

Slog Brøndby ud

Strasbourg slog sidste sommer Brøndby IF ud af kvalifikationen til Conference League.

Klubben vandt i efteråret fem af seks kampe i Conference Leagues ligaspil, så Strasbourg er klar til knockoutkampene her i det nye år.

Brøndby og Strasbourg spillede 0-0 i Frankrig i den første kamp, mens franskmændene i returkampen 28. august vandt 3-2 på Brøndby Stadion.

Strasbourg er som nævnt ejet af BlueCo, selskabet der også ejer Chelsea.

Strasbourg fungerer som farmerklub for Chelsea, og den franske klub har et par kendinge af dansk fodbold i form af den unge landsholdsspiller Lucas Høegsberg og tidligere FCK- og Randers-målmand Kalle Johnsson.

Mest læste

Notifications

Notifikationer