Midtjysk matchvinder: Det var en ‘halv Duncan’ Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Midtjysk matchvinder: Det var en ‘halv Duncan’

Cho Gue-sung blev FC Midtjyllands mand i skysovs torsdag aften i Europa League.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Cho Gue-sung kunne torsdag aften lade sig hylde på MCH Arena.

Den sydkoreanske angriber stod for kampens eneste scoring, da FC Midtjylland fortsatte klubbens vilde europæiske eventyr med en 1-0-sejr over de belgiske bronzevindere fra Genk.

Cho var hurtigt opfattende efter en ripost fra belgiernes keeper, der ikke kunne gøre mere end at parere et kraftfuldt skud fra Dario Osorio.

Her stod angriberen klar til at prikke bolden ind i mål, og det var lige efter planen, fortæller han.

Cho Gue-sung havde nemlig fået nøje instrukser fra assistenttræner Morten 'Duncan' Rasmussen, der om nogen ved, hvor målet står.

- 'Duncan' havde fortalt mig, at jeg skulle være der, når Dario skyder. Og efter første halvleg sagde han også til mig: "Det var det, jeg havde sagt til dig". Det var et halvt 'Duncan'-mål, siger Cho Gue-sung ifølge Ritzau.

FC Midtjylland-angriberen sad ude i store dele af den forgangne sæson og kom først tilbage midt i efteråret.

Derfor er han heller ikke helt i topform endnu.

- Det var meget hårdt, men jeg er tilbage nu og meget glad for at spille. Det var min fjerde kamp i træk, hvor jeg spillede fuld tid, og jeg vil tro, jeg er på 70-80 procent nu. Det er især musklerne omkring mit knæ, der skal blive stærkere, og derfor bliver det også en meget vigtig vinterpause for mig, siger FCM-profilen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland mangler fortsat at møde norske Brann og kroatiske Dinamo Zagreb i Europa Leagues ligafase.

Midtjyderne er dog allerede sikret videre avancement - som minimum blandt top 24.

FC Midtjyllands sejr over Genk sammenlagt med FCK's tre point mod Villareal har givet et dansk løft på koefficientlisten.

Læs mere her:

Dansk drømmeuge: Overhaler Norge på vigtig liste foto
Dansk drømmeuge: Overhaler Norge på vigtig liste

Mest læste

Notifications

Notifikationer