FCM og VFF? Lige så dumt som fusion af FCK og Brøndby! Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

FCM og VFF? Lige så dumt som fusion af FCK og Brøndby!

KOMMENTAR: Superligaen vandt, da en fusion af FC Midtjylland og Viborg FF blev fejet af bordet.

fcm-fc-midtjylland-vff-viborg-ff-superligaen-silkeborg-sif-fusion
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det kan lyde skingrende vanvittigt, men den er god nok.

En gang i en ikke så fjern fortid så stærke kræfter i fulde alvor på, om FC Midtjylland og Viborg FF skulle fusionere.

Silkeborg IF skulle også med i manøvren, finansmanden Anders Dam fra Jyske Bank var arkitekten bag.

Tanken var at skabe en jysk superklub, der havde samme bagland som AGF og dengang stærke AaB.

Jeg tager mig selv i at dobbelttjekke historien, nu jeg skriver den, men den er god nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

De ville ikke

I portrætbogen 'Ulvetider' fra 2024 fortæller Hans Krabbe og Dan Sørensen, hvordan der var møder mellem klubberne om en fusion.

FC Midtjylland var i resten af Fodbolddanmark en stående joke for ikke at kunne vinde titler, og klubben brændte penge af i samme fart som en overambitiøs tech-startup i Silicon Valley.

Viborg FF var teknisk knockoutet efter en nedrykning i 2008 og dårlig økonomi.

FCM-spillerne jubler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og Silkeborg havde taget hul på tilværelsen som elevatorklub, vi har glemt i dag, men som først sluttede, da Kent Nielsen tog over som cheftræner i 2019 og fik SIF etableret i Superligaen fra en oprykning i 2021.

Det var FC Midtjylland, der dengang gerne ville fusionen anført af formand Bo Olesen, der var træt af at se FCM få kapitaludvidelser igen og igen og så brænde det meste af på underskud på førsteholdet.

Dansk top-derby

Parterne var ikke tæt på at blive enige – og det er godt for dansk fodbold i dag.

FC Midtjylland voksede sig fra børneproblemerne med gigantiske underskud og er nu Danmarks næststørste klub sportsligt og finansielt, og måler sig fuldt ud med FCK.

Og Viborg FF er en solid klub på vej mod et spritnyt træningsanlæg, der hver sæson lige så godt kan komme i Top 6, som man kan misse det.

Hvis I ikke har været til lokalopgøret mellem Viborg FF og FC Midtjylland, skylder I jer selv at prøve det en dag.

Der er smæk på kampene mellem AGF og Brøndby IF, der er også en række andre gode rivalopgør i dansk fodbold – men for mig overgås det midtjyske derby kun af FC København og Brøndbys slag om Storkøbenhavn og bragene mellem 'GF og Brøndby.

Efter danske standarder er stemningen helt i top, og mens det naturligvis er vigtigt at understrege, man ikke må bryde loven og slet ikke ty til vold og trusler, som desværre har været på menuen i nogle opgør, kan rivaliseringen i den grad noget.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den vejer tungest fra Viborg mod Herning og Ikast, mens FCM-fansene, til tider lidt hovent, kigger mere mod Storkøbenhavn og Århus.

Men de finder nu ofte tid til at synge en smædesang mod Viborg i deres andre kampe.

Så for mig at se er det her en vital kamp for dansk fodbold, og det havde været stort set lige så tåbeligt at fusionere FCK og Brøndby, som det havde været dengang at smede Viborg og Midtjylland sammen, uanset at det så fornuftigt ud i regnearket.

Rivalopgør venter: Dét ser FCM-back frem til mod Viborg foto
Rivalopgør venter: Dét ser FCM-back frem til mod Viborg

Lige opgør

Viborg vandt hjemme over FC Midtjylland for et år siden efter et besværligt efterår, og man kan komme godt på juleferie ved igen at tage tre overraskende point, så man samtidig ligger i Top 6 frem mod februar.

Det er langt fra umuligt for en god Viborg-offensiv, der er begyndt at veksle chancerne til mål, og hvor flere spillere truer med at blive profiler som dem, VFF mistede i sommer i Serginho og Isak Jensen.

Mikel Gogorza og Franculino jubler.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland er årets mest pointhøstende klub i Superligaen og skal lukke godt af mod Viborg og i næste uge mod belgiske Genk, så man holder fast i pladsen i Top 8 i Europa League.

Franculino er blevet kåret til Efterårets Profil i Tipsbladet af Superligaens cheftrænere, Philip Billing ligner et klassekøb, og hvilken sødere slutning på Superliga-året kunne man få end at sætte de grønblusede på plads og skabe alvorlig fare for, de for tredje sæson i streg misser medalje-slutspillet.

Storklubber jagter FCM-juvel: – Har været bud foto
Storklubber jagter FCM-juvel: – Har været bud

Mest læste

Notifications

Notifikationer