Lige i tide: Klar til afgørende PL-skalp
Martin Ødegaard har været plaget af skader store dele af sæsonen.

På trods af, at Arsenal topper Premier League og er ubesejrede i Champions League, så har der været en væsentlig negativ faktor ved sæsonen indtil videre.
Fraværet af anfører Martin Ødegaard.
Nordmanden har været plaget af flere skader, der har holdt ham ude af kamp i store dele af efteråret.
I Arsenals seneste Premier League-opgør mod Chelsea var Ødegaard tilbage på banen, og det er særdeles vigtigt, at han er klar nu, siger anføreren selv før mødet med Brentford onsdag.
- Det har været en underlig sæson for mig indtil videre, fordi jeg har været ude i noget tid. Men jeg er tilbage nu, og det skal jeg bygge på. Jeg har det bedre og bedre.
- Det er fantastisk at være tilbage derude nu, og nu glæder jeg mig bare, for det er et vigtigt tidspunkt på sæsonen, siger Martin Ødegaard på Arsenals hjemmeside.

Martin Ødegaard fik ni minutter i Champions League-sejren over Bayern München, og mod Chelsea i weekenden var der en halv time i benene til nordmanden.
Mod Brentford skal Arsenal forsøge at øge forspringet til Manchester City, der blev formindsket med forfølgernes sejr over Fulham i går.
Det var ellers tæt på, at Fulham snød Haaland og holdkammeraterne for point.
Se mere herunder:

Arsenal












