Keeper spøger efter straffe-scoring: Bedre end matchvinderen Foto: Matteo Ciambelli/REUTERS

Keeper spøger efter straffe-scoring: Bedre end matchvinderen

Napolis målvogter fik scoret i den vilde straffesparkskonkurrence.

Vanja Milinkovic-Savic sparker til bolden under en opvarmning for Napoli
Foto: Matteo Ciambelli/REUTERS

Det måtte afgøres fra elleve meter.

Napoli fik med nød og næppe sendt Cagliari ud af Coppa Italia og booket en billet til turneringens kvartfinaler.

Efter ordinær spilletid var stillingen 1-1, og dermed skulle tingene afgøres i en straffesparkskonkurrence. Men det var ikke nogen normal dyst.

Hele 20 spark og en scoring fra Napolis målmand måtte der til, inden opgøret fandt sin afgørelse. Keeperen var da også glad for den sjældne scoring efter opgøret.

- Så mange straffespark er nyt. Det vigtigste er, at jeg scorede. Jeg skød bedre end Buongiorno, griner Vanja Milinkovic-Savic ifølge Corriere dello Sport.

Og selvom scoringen godt kunne tyde på det, så er det ikke noget, som målvogteren bruger tid på til daglig på træningsbanen.

Vanja Milinkovic-Savic sparker til bolden under en opvarmning for Napoli
Foto: Matteo Ciambelli/REUTERS

- Jeg træner kun at redde straffespark. Vi har allerede nogle meget dygtige straffesparksskytter i holdet.

Keeperen, der er bror til den tidligere Lazio-stjerne Sergej Milinkovic-Savic, kan glæde sig over, at hans scoring hjalp napolitanerne til sejr i opgøret.

Dermed er klubben klar til kvartfinalen i turneringen, hvor de skal møde enten Como eller Fiorentina.

Du kan læse meget mere om opgøret her:

Højlund leverer for Napoli i vild straffedyst foto
Højlund leverer for Napoli i vild straffedyst

Mest læste

Notifications

Notifikationer