Tvivlsomme FCM-profiler: Håber de er klar
Mike Tullberg er særligt optimistisk i forhold til den ene profil.

📍 Campo i Herning
Søndag skal FC Midtjylland en tur til Haderslev, hvor Sønderjyske venter, og Mike Tullberg kan i værste fald blive nødt til at undvære to store profiler.
Både Aral Simsir og Mikel Gogorza har døjet med skader og måtte begge vende hjem fra sine respektive landshold uden at komme i kamp.
Til fredagens træning i Herning gav midtjydernes cheftræner en opdatering på de to FCM'ere, og meldingen var lidt blandet.
- Jeg håber, de begge bliver klar. Mikel [Gogorza] har stadig problemer, og i dag var første gang, han var med fuldt, og det var nogen særlig voldsom træning.
- Det var stille og roligt. Så må vi se, hvordan hans hofte reagerer på det.
- Aral synes jeg ser god ud. Han fik et slag og har ikke trænet. Han trænede individuelt i onsdags og fulgt med i dag, og det var fint.

- Jeg håber, de er klar, siger Mike Tullberg til Campo og den øvrige presse.
På grund af hofteskaden var Gogorza ikke afsted med det danske U21-landshold, der spillede uafgjort med USA og slog Belarus.
Aral Simsir var udtaget til det tyrkiske landshold og havde muligheden for at få sin landsholdsdebut, men den blev udskudt på grund af skaden.
Mike Tullberg












