‘Storebror’ i FCM: Profil ønsker flere år på Heden Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

‘Storebror’ i FCM: Profil ønsker flere år på Heden

En af FC Midtjyllands profiler ønsker at få flere år på Heden.

FC Midtjyllands Kevin Mbabu og Denil Castillo fejrer en scoring
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Wolfsburg, Augsburg, Newcastle, Rangers, Fulham og Young Boys.

Det er bare nogle af de klubber, som 30-årige Kevin Mbabu har noteret på sit CV. Foruden at fortælle en historie om en flot karriere, fortæller det også en historie om, at han har flyttet meget rundt i sin tid i professionel fodbold.

Sådan håber den, qua sin erfaring, selverklærede 'storebror' i klubben dog ikke, at det skal fortsætte.

I et stort interview til klubbens hjemmeside fortæller han nemlig, at han ønsker sig flere år på Heden, hvor han for nuværende er kontraktligt bundet til sommeren 2026.

- Når man flytter så meget, tager det energi. Man skal finde et nyt sted at bo, ind i en ny rytme, lære en ny klub at kende. Det går normalt ret let, men når det kommer til bolig, så er jeg ret kræsen.

- Det betyder meget, hvordan jeg føler mig hjemme, for det er der, jeg skal lade op igen. Når mine egne ting er på plads, og når min hund er der, så føles det som hjem, siger Mbabu til klubbens hjemmeside.

At finde sig til rette et nyt sted har han skullet gøre nogle gange i sin karriere hidtil, og det er også lykkedes i FC Midtjylland.

Derfor kunne Mbabu da også godt tænke sig at få lov at blive lidt længere, end hvad kontrakten i øjeblikket tillader ham, fortæller han videre.

FC Midtjyllands Kevin Mbabu og Denil Castillo fejrer en scoring
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg håber, jeg kan blive her i nogle år. Jeg vil gerne have ro – det er ikke noget, man skal tage for givet i fodbold. Jeg har det rigtig godt i FC Midtjylland, så jeg nyder min tilværelse i Danmark lige nu.

Kevin Mbabu kom til FC Midtjylland i sommeren 2024 fra Fulham på en bare toårig kontrakt for en handel i omegnen af 4 millioner euro ifølge Transfermarkt.

I sin tid hos Ulvene er det blevet til 53 kampe med to mål og tre oplæg til følge. De 22 af optrædenerne er faldet i denne sæson.

En spiller, der modsat Kevin Mbabu snart kan være på vej videre fra FC Midtjylland er superstjernen Franculino. Det kan du læse mere om her:

Giganter i positionskamp om Franculino foto
Giganter i positionskamp om Franculino

Mest læste

Notifications

Notifikationer