Potentiel puljefinale mod Danmark: Reelt set playoff før playoff
Skotland og Danmark ligger side om side frem mod de sidste to gruppespilskampe i jagten på kvalifikation til VM.

Om syv dage er det afgjort, om Danmark er kvalificeret til VM-slutrunden i 2026, eller landsholdet snupper playoff-pladsen i gruppen.
Skotland, der ligger a point med danskerne i puljen, er eneste udfordrer til at førstepladsen, nu hvor der blot resterer to kampe af gruppespillet for begge holds vedkommende.
Skulle begge nationer ende med point i første kamp, hvor Danmark møder Belarus, og Skotland krydser klinger med Grækenland, så skal det hele potentielt afgøres i en indbyrdes kamp, når Danmark gæster Hampden Park i Skotland i sidste gruppekamp.
Derfor ser Steven Naismith, assistenttræner for det skotske landshold, den kommende periode som to playoff-kampe.
- Reelt set er vi i playoff om at komme til VM, indleder den tidligere Norwich-angriber og nuværende assistenttræner under Steve Clarke til BBC Skotland og fortsætter:

- Får vi noget med fra den første kamp, skal vi videre til den anden kamp (mod Danmark, red.), og hvis vi får et resultat der, så vi er klar til VM.
Derfor er den første kamp i denne termin mod Grækenland mindst lige så vigtig som den potentielle puljefinale mod Danmark. Hvis ikke skotterne - eller danskerne i deres kamp mod Belarus - får point, så kan håbet være ude. Derfor kan situationen siges meget kort:
- Det er reelt set en playoff før playoffen, konkluderer Naismith.
Skotlands "playoff-kamp", som den skotske assistent kalder det, mod Grækenland sparkes i gang samtidigt med, at Danmarks opgør mod Belarus fløjtes op i Parken.
Det sker klokken 20.45 lørdag den 15. november. Danskernes kamp kan følges på TV 2, mens TV 2 Sport X sender Grækenland - Skotland.
Der er ingen nervøsitet at spore i den danske landsholdslejr forud for de to afgørende kampe, fortæller Mads Hermansen. Læs mere her:

Danmark












