Oscar indlagt: Hjerteproblem under fysisk test Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Oscar indlagt: Hjerteproblem under fysisk test

Den tidligere Chelsea-stjerne Oscar blev tirsdag fragtet til hospitalet, efter problemer med hjertet under fysisk test.

Oscar kaster håndtegn
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I januar vendte Oscar tilbage til der, hvor det hele startede.

Den tidligere Chelsea-stjerne skiftede nemlig hjem til São Paulo FC, som var den klub, der i sin tid gav ham sin fodboldopdragelse.

Men comebacket til barndomsklubben har taget en bedrøvelig drejning.

Tirsdag er den 34-årige brasilianer nemlig blevet fragtet til hospitalet med hjerteproblemer. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Problemet opstod i forbindelse med en fysisk test, oplyser klubben i en pressemeddelelse, som den har udsendt gennem sine officielle kanaler.

- Under fysiske tests, der blev udført tirsdag morgen på SuperCT [Klubbens træningsanlæg, red.] , som en del af forberedelserne til 2026-for-sæsonen, oplevede atleten Oscar en hændelse med hjertemæssige forandringer.

- Han blev hurtigt tilset af klubbens fagfolk og det medicinske team fra Einstein Hospital Israelita, som var til stede på stedet.

Oscar kaster håndtegn
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Desuden oplyser klubben, at Oscar blev indlagt og er under observation.

- Spilleren blev derefter kørt til hospitalet, hvor han i øjeblikket er i stabil tilstand og forbliver under observation med henblik på yderligere undersøgelser for at afklare diagnosen.

- I overensstemmelse med standardproceduren og med respekt for spillerens privatliv vil ny information blive offentliggjort, så snart der foreligger en opdatering fra det medicinske team, i samråd med Oscar, lyder det slutteligt fra São Paulo FC.

I den forgange 2025-sæson optrådte Oscar 21 gange for São Paulo FC. Det var dog blot seks af disse optrædener, der fandt sted i den brasilianske Série A.

Efter sit første ophold i São Paulo FC, tog han turen til Sport Club Internacional, der ligeledes er fra Brasilien.

Det er dog nok tiden i England, de fleste husker ham for.

Her spillede han hele 203 gange for Chelsea gennem en femårig periode, inden turen gik til Shanghai i et stort skifte for den daværende storsatsende, kinesiske liga.

Mest læste

Notifications

Notifikationer