Medie: Mourinho efterlod Fenerbahce med dyr hotelregning Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: Mourinho efterlod Fenerbahce med dyr hotelregning

Efter fyringen af Jose Mourinho i Fenerbahce, fik den tyrkiske klub en ekstra regning for trænerens hotel.

Jose Mourinho klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

José Mourniho er for længst fortid i Fenerbahce.

Få uger efter portugiseren fik sparket i den tyrkiske storklub, blev han præsenteret i sit hjemland som ny træner i Benfica.

Men Mourinhos tid i Tyrkiet er ikke glemt. Ikke nok med at han efterlod klubben efter mislykket kvalifikation til Champions League, så efterlader han også klubben med en større hotelregning.

Det tyrkiske medie Yenicag Gazetesi kan nemlig fortælle, at The Special One har boet på hotel i de 15 måneder, han tilbragte i hovedstaden, Istanbul, hos Fenerbahce.

Jose Mourinho klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Og det var ikke et billigt hotel.

Mediet beretter om en regning, der løber op i 36,5 millioner tyrkiske lira. Det svarer til lidt over 6,5 millioner danske kroner, som Mourinho har boet på hotel for i sin tid i Fenerbahce.

Tidligere på året besøgte Daily Mail den karakteristiske træner i Istanbul forud for Europa League-opgøret mod trænerens tidligere klub, Manchester United. I samme ombæring kunne mediet fortælle, at det billigste værelse koster op mod 1000 pund per nat. Det svarer til knap 9000 dansker kroner for én overnatning.

Regningen fra The Four Seasons, som Mourinho altså har boet på i knap halvandet år, mens han stod i spidsen for Fenerbahce, selvom klubben tilbød at finde et hus til ham.

Jose Mourinho er som bekendt tilbage i Portugal hos Benfica. Benfica, som i øvrigt var holdet, der slog Mourinho og Fenerbahce i sidste kvalifikationskamp til Champions League. To dage senere blev Mourinho fyret.

Tyrkisk fodbold er havnet i en sand skandale, hvor et væld af spillere er suspenderet. Læs mere her:

Kæmpe skandale: 1024 spillere suspenderet i Tyrkiet foto
Kæmpe skandale: 1024 spillere suspenderet i Tyrkiet

Mest læste

Notifications

Notifikationer